Electronica fra kødbyen

Det fremgår af pressematerialet, der følger med Spejderrobots nye album, at musikken er blevet til i en dunkel kælder under Kødbyen, og at stemningen af slagteri har sat sit præg på lydbilledet. Man fornemmer måske nok sine steder en tendens i retning af det dystre, men noget gotisk mareridt for de depressive er det altså ikke.
 
Spejderrobot står stadig først og fremmest for lyden af dansk electronica, hvilket vil sige noget i retning af det køligt velproducerede. Men måske har de slagtede dyr alligevel ydet deres bidrag, for på Manden Med De Usynlige Hænder er det netop de lidt mere dystre passager som åbningsnummeret, Der Er Krabbens Bevægelser Og Der Er Togets, Ilandsproblemer og Arabisk Maskinoversættelse, der fanger undertegnede bedst med deres brug af tungere rytmik og hang til melankolske melodiske variationer. Også albummets titelnummer vil jeg gerne fremhæve for dets vellykkede brug af atonale strygere - der er et strejf af avantgarde til stede, men uden at det virker specielt forceret eller som et bevidst forsøg på at imponere, hvilket man ellers nogle gange godt kan være vidne til på netop den scene.
 
Er man til electronica generelt, eller specifikt til genrens danske lyd, så bør man give Manden Med De Usynlige Hænder et lyt. På den ene side lægger albummet sig ret solidt i den danske tradition, et sted mellem det velproducerede og det let fortænkte, og på den anden formår Spejderrobotten også at byde ind med en personlig vinkel, hvilket bestemt er et plus.