Babylove And The Van Dangos
The Money & The Time
Lovers Choice Records |
Udkom 29. april 2010 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Gruppens forkærlighed til 1980'ernes populære Two Tone-ska fornægter sig ikke på det nye album, der dog savner lidt glød
Rygtet vil vide, at det var en ekstrem varm sommerdag på Jamaica i 1968, der fik de lokale musikere til at skrue ned for tempoet i det hurtige ska-beat og i stedet erstatte det med den væsentlig langsommere reggae. Om det kun er et rygte vides ikke, men et faktum er det, at det danske band Babylove & The Van Dangos siden dannelsen i 2004 har bekendt sig til ska- musikken. Babyloves old-school ska- og rocksteady-sound har bragt dem viden omkring, og gruppen er med flere end 300 medrivende koncerter i bagagen lige fra Japan til Roskilde Festivalen kendt som et energisk live band. Hvor gruppens forrige album Lovers Choice var delvist produceret af den kendte ska producer Victor Rice og derudover bød på et kvalificeret samarbejde med Jamaicas kendte ska-diva Doreen Shaffer fra The Skatalites samt Coolie Ranx, er det nye The Money & The Time udelukkende en egenproduktion og er indspillet i København. Selvom gruppen på det nye album stadig holder fast i ska-rødderne, så byder albummets 12 skæringer på musikalske afstikkere til andre stilarter. Blandt dem bydes der på bossa nova på Still Out There, soulinspireret ska-reggae a la Toots & The Maytals på Sampa ligesom inspirationen fra UB40 og Madness ej heller fornægter sig i numre som Song Of Labour og These Streets, der er en hyldest til gaderne i forsanger Daniel Bromans svenske barndomsby. Musikalsk swinger albummet pænt med blæsersektionen fremme i lydbilledet, men som anmelder og ska-fan kunne jeg godt tænke mig, at lydbilledet var knapt så poleret. Det gør ikke noget, at ska-lyden er lidt beskidt og ulden, hvilket ikke altid er tilfældet på albummet, ligesom det ville klæde numrene, hvis man havde tilsat dem nogle baggrundsvokaler. Omvendt er spilleglæden intakt, der lover godt for gruppens kommende turné.








29-04-10 09:37 | Besvar
En mindre reportage om deres release-party på Loppen: http://www.whisperit.org/?p=258
29-04-10 17:23 | Besvar
29-04-10 17:27 | Besvar
Helt klart en lækker plade og uden tvivl Danmarks bedste ska-band (i mine ører)!
24-06-10 21:36 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.