Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 04-05-2010 kl. 09:20

Editors
Koncerthuset, København,
mandag d. 3. maj 2010

Anmeldt af Hanne Arentsen
Foto: Martin Rosenauer
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,60 stjerner i snit (efter 10 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Editors formåede først til sidst at vække det siddende publikum i Koncerthuset

Editors er et af de bands, der har været flittigst til at besøge Danmark gennem de senere år. Aftenens koncert var bandets niende koncert på dansk jord på blot fem år. Koncerthuset kunne inden koncerten melde udsolgt, hvilket vidner om, at de mørke mænd fra Storbritannien har formået at gribe godt og grundigt fat om danskerne med deres dystre dansable synth-rock.

Så hvorfor så kigge med endnu en gang? Jo, denne gang var scenen sat til en mere utraditionel rockoplevelse i DRs fine nye Koncerthuset. Bløde sæder, dæmpet belysning og foyer-bar med Heineken og højt til loftet – milevidt fra Vegas varme, trange charme eller den danske sommers festivalpløre og papkrus. Mere om det senere…

Editors' evolution
Editors har tre albums på samvittigheden, og har efterhånden så bundsolidt et bagkatalog, at de uden problemer kan sammentømre en absolut driftsikker sætliste. Aftenens koncert var ingen undtagelse. Bandet spillede sig overbevisende og professionelt gennem tidlige melodiske hits som "Munich", "Blood", "Smokers Outside The Hospital Doors" og en personlig favorit "Escape The Nest" – alle leveret sikkert, stramt og med Tom Smiths uovertrufne vokal. Den mand kan synge solen sort!

På deres seneste plade "In This Light And On This Evening" har numrene fået et ekstra skud med synth-pistolen; noget der var meget tydeligt under bandets kontante eksekveringer af blandt andet "Eat Raw Meet = Blood Drool", "Bricks and Mortar", og "Papillon". Firser-vellyd i skrabet nutidsindpakning drysset med messende, mere end syngende vokal, gav en god og klædelig kontrast til de ældre og mere melodiøse numre.

Et enkelt nyt nummer blev det også til – bandets seneste single "Last Day". Nummeret viderefører den stramme elektroniske lyd fra seneste album, mens det bevarer mørket og intet håb efterlader: "She works a long night shift / And sees the birth of her days / In the hope of deliverance / Gets on her knees and prays / This is her last day alive / It's one hell of a day to die". At dømme ud fra "Last Day" er Editors stadig i udvikling, og det bliver spændende at lytte med fremover.

En ulige kamp mod de bløde stole
At vælge Koncerthuset som ramme for rockkoncerter er modigt og måske også lidt uklogt. Det var tydeligt fra starten, at Editors ikke var vant til et siddende publikum. Til trods for flere forsøg på at få publikum med lykkedes det ikke rigtigt for bandet at fremprovokere den ægte rockstemning før til allersidst under ekstranumrene, hvor bentøjet endelig blev testet og der kom lidt respons den anden vej.

"This is an odd scenario for a gig" sagde Tom Smith nærmest undskyldende undervejs, men tilføjede derefter "But I like the oddness". Og ja, lidt "odd" var det, at publikum sad plantet i bløde plyssæder i nøje afstemte farvenuancer og lyttede til rock. For selv om Editors laver musik, der vitterligt er værd at lytte intenst til, så bør dette måske reserveres til anlægget derhjemme. Rockkoncerter bør bestå af mere end blot at lytte – de bør skabe den særlige synergi mellem band og publikum, som kun kan ske live.

Til Koncerthusets absolutte fordel skal dog nævnes lyden. Akustikken i rummet var ganske enkelt uovertruffen. Hver en tone og nuance blev perfekt indrammet, og ikke en eneste gang blev lyden hverken for høj, for skinger, for tynd eller for rungende.

Alt i alt et velspillende band, en velkomponeret sætliste, fantastisk lyd, men desværre også et band, der kæmpede en lidt forgæves kamp mod et spillested uden egentlig rockappeal. Koncerten fortjener alligevel 4 stjerner ud af 6 mulige, idet temperaturen alligevel steg et par grader sammen med humøret, da publikum endelig kom op af de bløde stole til sidst og gav drengene lidt respons tilbage.

Tip en ven
19 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jeg smider 5 bab efter denne koncert.Mandags koncerter er altid barske men denne var perfekt placeret i den nye koncertsal.sublim lyd,oplagt band og publikum der var klar.Tror selv editors har valgt dette spillested eller hvis ikke var vi bare heldige.For dette var my kind af en mandag aften.:-)
Jeg smider 5 bab efter denne koncert.Mandags koncerter er altid barske men denne var perfekt placeret i den nye koncertsal.sublim lyd,oplagt band og publikum der var klar.Tror selv editors har valgt dette spillested eller hvis ikke var vi bare heldige.For dette var my kind af en mandag aften.:-)
Jeg vil gerne give denne oplevelse 6 stjerner...det var en dejlig koncert !!
Men var der ikke mere end 1 nyt nummer ?
Fed koncert, ingen tvivl om det, men at lyden var uovertruffen er en overdrivelse. Vi sad på 3. række ude i venstre side og der var altså seriøse problemer med lyden. Om lyden så var uovertruffen andre steder i salen skal jeg ikke kunne sige.....

Syntes helt klart at Editors fungerer best med det gamle materiale. Smokers outside the Hospital Doors og Munich er fantastiske numre og i mine øjne Editors når de er best.

4 fede * herfra (trods lydproblemer)
Super lyd, volume og renhed lige i skabet. Editors leverede varen, til trods for det siddende publikum. Jeg oplevede to numre jeg ikke havde hørt før - det ene var nok Last Day, men hvad var det andet?
#3 A Life as a Ghost er på disk 2 af In This Light... og No Sound But the Wind er på New Moon soundtracket..
Synes også det var super lyd. Sad på balkon 1, midtfor. Stemningen kunne selvfølgelig ikke blive den samme som til en stående koncert. Men fantastisk at kunne sidde og nyde musikken og se dem lidt oppefra, med et fantastisk lys. 5 ud af 6 herfra. Så mangler vi bare, at de et af de ca. 15 bands, der mangler at blive offentliggjort til Roskilde :-) De er plads i deres tourplan om torsdagen og søndagen. Fredag er de i Belgien og lørdag Frankrig. Vi håber :-)
Fuldstændigt enig, Poco. :)
Skulle vist ha' bestilt billetter på balkonnen, og ikke på gulvet, hvor lyden var så meget bedre......

;O)
Hvad hed bandet der varmede op?
Jeg var ikke tilstede.
#10: De hed "Sad Day for Puppets". De var efter min mening ganske rædselsfulde!
Der var én lysende stjerne i aftes og det var BANDET, alt rundt omkring en skandale. Aldrig mere rockkoncert dér: Ingen stemning og ingen øl. Det var som en film i Imperial. Well fed lyd og genialt band Editors. Godt at de svenskere der varmede op havde så kort vej til broen. Sangerinden hvilken karisma!!!!! TAK EDITORS håber I selv har været med til at vælge location!
Jeg sad også på 3 række til venstre og jeg synes lyden var en katastrofe, vi kunne høre en defekt højtaler under hele koncerten, den gav en slags kliklyd hvergang der var høje dybe toner. Der var endda 2 fyre som rejste sig og gav fingeren i protest til bandet og så skred de.
Det er sikkert DR der har skylden, fordi Editors fyrede den max af, men dette gør ikke min musik oplevelse bedre. Jeg er simpelthen så skuffet. Tænk at betale så mange penge for en ekstra ordinær lydoplevelse og så skal man høre på en defekt højtaler hele aftenen.

Det startede med at de 3 højtaler der stod til venstre på scenenen blev slukket da der også var fejl på dem, men de opdagede åbenbart ikke fejlen på den anden højtaler et sted.
Jeg gætter på det kun er ganske få som hørte denne mislyd da de andre højtalere rundt omkring har overdøvet den ene med fejl, vi var bare så uheldige at sidde det forkerte sted.

Håber sgu DR tager min klage til sig.

ØV ØV ØV, jeg skal aldrig mere i deres koncerthus, næste gang Editors er i Danmark bliver det et andet sted
Jeg sad også på 3 række til venstre og jeg synes lyden var en katastrofe, vi kunne høre en defekt højtaler under hele koncerten, den gav en slags kliklyd hvergang der var høje dybe toner. Der var endda 2 fyre som rejste sig og gav fingeren i protest til bandet og så skred de.
Det er sikkert DR der har skylden, fordi Editors fyrede den max af, men dette gør ikke min musik oplevelse bedre. Jeg er simpelthen så skuffet. Tænk at betale så mange penge for en ekstra ordinær lydoplevelse og så skal man høre på en defekt højtaler hele aftenen.

Det startede med at de 3 højtaler der stod til venstre på scenenen blev slukket da der også var fejl på dem, men de opdagede åbenbart ikke fejlen på den anden højtaler et sted.
Jeg gætter på det kun er ganske få som hørte denne mislyd da de andre højtalere rundt omkring har overdøvet den ene med fejl, vi var bare så uheldige at sidde det forkerte sted.

Håber sgu DR tager min klage til sig.

ØV ØV ØV, jeg skal aldrig mere i deres koncerthus, næste gang Editors er i Danmark bliver det et andet sted
Er jeg den eneste der syntes at Editors ikke imponerede. Det var 3. gang jeg så dem og jeg savnede flere afvekslende numre, til at afprøve og udnytte de fantastiske lydforhold stedet havde og mere nærhed.
For mig så de ud til at udføre en 'another day at the office'. Men ok, nu ha jeg også B.R.M.C.'s fremragende koncert i frisk erindring. En koncert som få bands kan matche i energi, attitude, pure rock og top, top sange!
D(et) (e)R SKIDT - hold jer til klassisk, det bli'r ikke rockpublikummet der skal være med til, at finansiere Jeres miskalkulerede koncerthus. På en eller anden måde rart at der er meningsfælder blandt Jer derude, bare ærgreligt at opevelsen og entréinvesteringen skulle overskygges på den måde. Forventer ikke at DR og koncertarrangørerne sidder kommentarerne overhørigt! Never ever Rock koncert dér igen!! Gi' os Vega, Amager Bio and so on.
Aldrig har jeg oplevet så dårlig lyd under en koncert. Kunne godt høre der var noget galt under opvarmningen, og da Editors spillede første nummer, havde jeg også lyst til at udvandre. Magen til skrattende højtaler øverst til højre, skal man lede længe efter. Sad på Terrasse G række 1. Vi sad og kiggede vantro på hinanden. Og det forsatte. Specielt i starten når han sad ved klaveret og sang. Det var første og sidste koncert for mit vedkommende i Koncerthuset. Max. 3 stjerner herfra pga. den middelmådige lyd.
Meget enig i anmeldelsen. Editors egnede sig ikke til et siddende publikum, der skal mere dynamik til fra de hørendes side, når Tom Smith hopper rundt -der mangler simpelthen modspil.
Selve oplevelsen i Koncertsalen synes jeg dog var helt udemærket, men jeg vil dog langt hellere høre den type musik i Vega fremover!
Se evt. den her video, hvor folk endelig lod sig rive lidt med..
http://www.youtube.com/watch?v=DShE6JqQv2w

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

EDITORS: AN END HAS A START
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Editors: In This Light And On This Evening
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Editors: In This Light And On This Evening (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Editors: In This Light And On This Evening Ltd. (2xCD)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
EDITORS: THE BACK ROOM
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop