Anmeldelse / Live / Onsdag d. 05-05-2010 kl. 09:25

De Eneste To
Loppen, København,
tirsdag d. 4. maj 2010

Anmeldt af Nynne Hein Møller

GAFFA		5 stjerner
Læserne		4,25 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Introducing De Eneste To – der ikke er hvem som helst to, men derimod Simon Kvamm og Peter Sommer, der i aftes live-debuterede på Loppen

Det hører vist til sjældenhederne, at en såkaldt åben øver bliver udsolgt på noget, der ligner én dag. Men det er faktisk tilfældet, når de udøvende herrer går under efternavnene Kvamm og Sommer. Et par piger blandt publikum beskriver dem inden koncerten som "de unge Dalton". De har beskrevet sig selv som et par "bløde Brian'er". Men hvordan partnerskabet og ikke mindst musikken fra De Eneste To rent faktisk vil udfolde sig på en scene, er der endnu ingen, der ved. For koncerten på Loppen bliver første gang, at Sommer og Kvamm som De Eneste To står på en scene, og dermed første gang, at et publikum skal lægge ører til deres musikalske påfund.

Simon Kvamm og Peter Sommer mødtes første gang cirka 10 år tilbage, da Kvamm som journaliststuderende ville lave et tv-indslag med Sommer, som på det tidspunkt var en del af gruppen Superjeg. De jævnaldrende jyder fandt hurtigt ud af, at de havde ikke så lidt tilfælles, og et musikalsk partnerskab har nu været undervejs i tre år. Men hver for sig må man sige, at vi kender Sommer og Kvamm temmelig godt, da de gennem det sidste årti har gjort sig ikke så lidt bemærket som henholdsvis troværdig troubadour og karismatisk forsanger i landets måske største band, Nephew. Det er derfor noget nær en umulighed ikke at have herrernes tidligere bedrifter i baghovedet, når De Eneste To for første gang skal præsentere deres materiale.

Sympatiske toastmastere
Aftenens første skæring er den øjeblikkeligt iørefaldende og medrivende "Tester", der på fornem vis blander Sommers stærke og spidsfindige tekster med Kvamms sans for særdeles medrivende og storladne melodier. Da alle sange er spritnye for publikum, gør Kvamm og Sommer os den sympatiske tjeneste at agere toastmastere, der skiftes til at introducere hver eneste sang på en både underholdende og filosofisk måde. Efter de første tre-fire numre hersker der ingen tvivl: Det her projekt lyder godt. Det lyder faktisk rigtig godt.

Når man hører præsentationerne af hver sang, står det klart, at Kvamm og Sommer har gjort sig en masse tanker om projektet De Eneste To. Numrene spænder over mange forskellige temaer og emner, lige fra venskab ("Østjylland Dreaming"), selvmordstendenser ("Vi Springer For Dig"), folk fra barndommen ("Morten"), og om man egentlig nogensinde har oplevet ægte smerte ("De Nemme Penge").

Sommer og Kvamms samarbejde er særdeles velfungerende. Og det skyldes blandt andet, at de begge er både ferme sangskrivere og melodimagere. Tekstmæssigt er vi mere ovre i Sommers dybsindige univers end i Nephews spøjse ordspil. Melodimæssigt er det en fornem krydsning af dem begge, men især "Vi Springer For Dig" lyder dog en kende Nephew-agtig. Vokalmæssigt har vi faktisk endnu en bonus – Sommers dybe og melankolske stemme suppleres rigtig fint af Kvamms høje og til tider maniske ditto. Alt sammen bundet sammen med hjælp fra blandt andre Kvamms bror, Stefan, der holder fast på trådene med baggrundsvokal, tamburin med mere.

Gennemarbejdet øver
Indledningsvis gør Sommer opmærksom på, at koncerten i princippet mest skal ses som en øver – men når publikum trods alt har betalt penge for entreen, håber de selvfølgelig på at kunne præsentere noget godt. Sommers ydmyghed viser hurtigt at være unødvendig. For selvom koncerten er bandets første, kan de tre års forberedelse (heldigvis) virkelig mærkes. Sangene, teksterne, ja, faktisk også konceptet De Eneste To virker så gennemarbejdet og velovervejet, at det næsten kan virke besynderligt, at vi først kan forvente et album hen imod efteråret.

De Eneste Tos "første gang" bliver afsluttet med et brag af en festbasker, nemlig "Det Hele", der ifølge bandet er "den rigtige Party I Provinsen, som man kan alt til – både hoppe, plukke æbler, og hvad man nu ellers har lyst til". Sangen er utvivlsomt det af numrene med størst hitpotentiale og gør sig især bemærket med sit "Vi har det ååh det hele ååh"-omkvæd, der læner sig aldeles tæt op ad grisefestklassikeren "Vi har det ååh så dejligt ååh". Som ekstranummer står den på "Alle Har En Fortid", der er det første nummer gruppen skrev, og som slutter aftenen af på dejlig melankolsk og eftertænksom vis.  

Meningerne er mange om både Peter Sommer og Nephew. Men med De Eneste To gør man nok sig selv en tjeneste ved – så vidt muligt – at lægge de eventuelle fordomme om projektet på hylden. I stedet kan man, forhåbentlig, se Sommer og Kvamm som et par solide sangmagere, der klæder hinanden dælens godt.

De Eneste To spiller på V58 i Århus 5. maj. Koncerten er udsolgt.