Mikael Simpson og Marie-Louise Munck
Lille Vega, København,
onsdag d. 5. maj 2010
| GAFFA | 6 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
En intet mindre end suveræn præstation fra Mikael Simpson og hans fabelagtige band Sølvstorm i Lille Vegas skønne rammer
Support: Marie-Louise Munck ***
Den danske sangerinde Marie-Louise Munck har fået tjansen at varme op inden Simpson. Hun får nu nærmere publikum varmet ned med sine ekstremt dystre og stille sange, der stammer fra debutalbummet "The Birds Fly Up". Munck har utvivlsomt en meget smuk og intens stemme, men det store problem er, at hendes sange mangler melodi, og noget som gør, at man holder interessen mod scenen. Det er dog en anelse svært, når udtrykket fra både Munck og hendes to medmusikanter, Troels Bech og Camilla Munck, er meget indadvendt, da alle tre musikere næsten konsekvent ser ned i jorden og i det hele taget lader til at glemme, at der faktisk er et publikum til stede.
Alt i alt er Muncks sange som en række temmelig søvndyssende vuggeviser, med undtagelse af hvad der bliver præsenteret som en druksang, "Rest". Netop dette nummer har en energi og melodi, som de andre næsten er blottet for. Ærgerligt, når nu Muncks stemme ellers bestemt er et bekendtskab værd.
Mikael Simpson: ******
Efter den noget søvndyssende opvarmning entrerer Simpson og Sølvstorm scenen og begynder, hvad der skal vise sig at blive en absolut tryllebindende koncert. Allerede fra første nummer er det tydeligt, at samspillet mellem bandet er i absolut verdensklasse, og sammen formår de at løfte Simpsons sange, som man kender dem fra de fire album, til nye højder.
En del af æren for det fænomenale samspil skal helt klart tilfalde bandets nye medlem, trompetisten Kasper Tranberg. Det er også med stor ros, at han bliver præsenteret af Simpson, og det med rette. For Simpsons i forvejen drømmeagtige og altopslugende sange får endnu et touch af lækkerhed, når de bliver krydret med Tranbergs allerede ekstremt velintegrerede trompet.
Musikalsk og jovial topform
Simpson selv er som altid i det vittige hjørne, og lige så ydmyg og følsom som han er i sangene, lige så grovkornet og sarkastisk er han i kommentarerne mellem numrene. Her får både Faithless, der spiller koncert i Store Vega ved siden af, Lars Løkke og FCK et par kommentarer med på vejen, alt sammen til stor morskab for publikum. Det er så absolut en Simpson i både musikalsk og jovial topform, selvom han er halvsløj og starter koncerten med en kop te – der dog senere udskiftes med en øl.
Højdepunkterne denne aften er mange. Blandt andet en fantastisk version af "Jeg Kan Se Det, At Du Ved Det", der er ekstremt funky, og hvor parringen af Tranbergs trompet og Simpsons mundharmonika er virkelig velfungerende. Med "Mist Dig Selv I Mig" formulerer Simpson præcis, hvordan man som publikum til denne koncert har det, og lige som man troede at en form for trance-stadie var nået, bliver Simpson igen vittig, idet han blander "Kvinde Min" på fornem vis ind i nummeret.
Meget mere end okay!
Bagerst på Lille Vegas scene står et stort okay-tegn. Men det repræsenterer langt fra, hvad denne aften har været. For halvanden times tid i selskab med Mikael Simpson og Sølvstorm i det absolut stemningsfyldte Lille Vega har ikke bare været okay, men derimod ganske fantastisk. Afslutningsnumrene "Elektronisk Blaa" og "Er Du Kommet For At Få Noget" får salen til at koge endnu mere, blandt andet da Simpsons trofaste makker Trentemøller leverer et afsindigt funky job bag keyboardet. Og da Simpson ellers kommer for at annoncere, at koncerten er slut, griber han alligevel en guitar og leverer en intenst og meget gribende version af "Put Mig".
Simpson kan både putte publikum og spille dem op til fest. Sammen med hans suveræne medmusikanter i Sølvstorm gør han denne aften til én, man meget sent vil glemme – og tusind tak for det!













06-05-10 12:11 | Besvar
Men kom nu gaffa anmelder : Trentemøller spillede da godt gammeldags keyboard til koncerten og var ikke bag nogen mixerpult!
06-05-10 15:18 | Besvar
06-05-10 15:38 | Besvar
06-05-10 16:39 | Besvar
06-05-10 17:46 | Besvar
Og det siger en person som kalder sig AchtungBaby. Et navn der formentlig er inspireret af, det mest prætentiøse, selvoptagede og overvurderede band i nyere tid
06-05-10 23:52 | Besvar
07-05-10 01:03 | Besvar
07-05-10 09:30 | Besvar
07-05-10 09:39 | Besvar
07-05-10 13:33 | Besvar
Jeg er enig i, at Simpsons tekster har en tendens til at få et (for stort) underskud af mening og ofte kommer til at fremstå som skitseagtige og direkte platte. Hans akkord og melodiarbejde bevæger sig også på det minimalistiske niveau, men når han formår (og det mener jeg, at han af og til gør), at få begge dele til at lykkes, så er det fanme godt. Og live er det endnu bedre.
07-05-10 17:46 | Besvar
Han formår jo netop at gøre det banale interessant. Hans tekster er oftest meget minimalistiske og fuldkommen banale, men han leger med banaliteten, hvilket i mine øjne gør ham til en af de mest interessante danske musikanter.
Så er det jo til gengæld godt, at vi også har nogle veluddannede mobser som dig, der kan fortælle os hvad der er rigtig og forkert vha. vældig fantastiske udtryk.
11-05-10 00:14 | Besvar
06-06-10 16:30 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.