Tæt på, at den sidder lige i skabet for den pragmatiske singer-songwriter

Det lyder til, at Tue West med Lige Ved Og Næsten har taget en pause fra andres forventninger og egne karrieremål. Hans fjerde album er nemlig en ganske simpel sag, der i høj grad udmærker sig ved at være langt væk fra alfarvej på sin helt egen måde. Ikke at Tue West har kastet sig over nye musikalske retninger. Det er bare Tue West, der lyder helt som Tue West. Men på Lige Ved Og Næsten er det i en forsimplet udgave. En glad og lidt eftertænksom mand med sine sange, der er både ligefremme og helt enkle i deres musikalske opsætning, hvilket der kommer en ganske uprætentiøs popmusik ud af.

Tue West har fundet helt ind til sin indre singer-songwriter og minder i de bedste stunder om Sebastian. En voksen sangskriver, der kan sine små og sjove rim. Han formår at være mainstream uden at lyde ligegyldig. Og så synger han fra hjertet, så det kan høres i hans sange om udlængsel og uforløste drømme. Der lurer dog en snigende stilstand i de barberede melodier, og derfor er det kun lige ved og næsten for Tue West.