Anmeldelse / Live / Mandag d. 24-05-2010 kl. 07:14

Kiss Kiss Kiss
Spot, Officerspladsen, Århus,
lørdag d. 22. maj 2010

Anmeldt af Jeppe Kiel Revsbech
Foto: DAVID BERING

GAFFA		4 stjerner
Læserne		5,14 stjerner i snit (efter 7 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Kiss Kiss Kiss fik publikum og pinsesolen til at danse

"I skal se pinsesolen danse", lovede Kiss Kiss Kiss-frontmand, Mads Koch, selvsikkert, og ordlyden skulle faktisk vise sig at holde stik. I hvert fald sørgede den unge Århus-kvartet for at gestalte glimtvis fællesdans hos den tætpakkede hob af tilhørere, som havde indfundet sig under Officerspladsens hvide teltdug lørdag aften.

De fire gymnasieknægte har redet på en solid bølge af medvind, stort set lige siden de flikkede de to første flabede guitarakkorder sammen på Mellerup Efterskole i 2006. Undervejs er ikke så få meritter blev føjet til scrapbogen, hvorfra et lille udpluk lyder: Vinder af Danish Music Awards Myspace-pris i 2008, en intens koncertvirksomhed i ind- og udland og flittig airplay på P3.

De mildt lunkne anmeldelser, Kiss Kiss Kiss' debutalbum, "Release The Birds", indkasserede tidligere på året, burde med andre ord ikke rokke synderligt ved selvtilliden hos de dansable drenge – og det lod bestemt heller ikke til at være tilfældet under gårsdagens Spot-koncert.

Suppleret af både en keyboardspiller og en perkussionist lagde bandet røvrystende fra land med en funky intro, der synes at dele genmateriale med David Byrne og Talking Heads storbytjekkede verdensfunk og David Bowie i sit dansable hjørne – ligesom resten af sætlisten i øvrigt. Arven fra netop Byrne og Bowie lød særligt velgørende i den sommermættede "To The Beaches", hvor ørerne vitterligt drømte sig væk til fløjlsbløde strande under sydens sol, og i den røvrystende "Recorded Smiles", hvor bassist Kristoffer Balle og trommeslager William Asingh sørgede for en sejt groovende rytmebund under de staccerede guitarriff.

Groovet før refrænet

Kiss Kiss Kiss er tydeligvis et velspillende og koncerterfarent foretagende, og frontmand Mads Koch kunne således slentre afslappet rundt på scenen som en cool frontfigur for ungkarlene – men desværre ikke som nogen stor ambassadør for de mindeværdige melodier, man godt kunne savne hos kvartetten. Bandet lader til at have prioriteret groovet i musikken højere end de indtagende refræner, og det er en fair disposition, når man som Kiss Kiss Kiss formår at få den dansable art-pop til at swinge.

Under gårsdagens koncerten havde det desværre den anke, at sangene over støt og roligt flød ud i hinanden, som sætlisten skred frem. For meget det samme tempo, den samme instrumentering og den samme stemning – og for lidt virkelig at nynne med på. Det skulle da lige være Kiss Kiss Kiss' charmerende radiohit, "Broken Hearts", der efter tre kvarters tid lukkede koncerten – og ja, så fik pinsesolen lov at danse