Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 25-05-2010 kl. 09:41

Ginger Ninja
Spot, Officerspladsen, Århus,
lørdag d. 22. maj 2010

Anmeldt af Jeppe Kiel Revsbech
Foto: stensgaard.dk

GAFFA		3 stjerner
Læserne		4,00 stjerner i snit (efter 7 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Ginger Ninja lukkede Officerspladsen med god energi - men middelgod elektrorock

Den musikalske spåkugle har for længst røbet omridset af en lang og glorværdig karriere for københavnske Ginger Ninja – og dét til trods for, at kvartetten flikkede sine allerførste toner sammen så sent som i 2008. I de to år, der siden er gået, har bandet imidlertid hjemført et imponerede antal hædersbeviser for deres spraglede elektrorock: Fra opvarmningstjanser for Veto, Carpark North og Dizzy Mizz Lizzy og koncerter på Roskilde, Start! og Spot Festival til Bandbase-legatet i 2009 og en pladekontrakt med Sony.

Kan man ønske sig en bedre start?

Det skulle da lige være det lukrative spilletidspunkt, Ginger Ninja havde fået tildelt lørdag aften under Officerspladsen hvide teltdug, som var fyldt til bristepunktet med solbrændte Spot-tilhørere.

"Hvad så Århus, er I klar på at feste lidt med os", spurgte den smilende frontmand, Henrik Hamilton, publikum, efter især den fodrappe 80'er-pastiche, "Soldiers", havde sørget for at skubbe koncerten sikkert fra land. Men hvor meget Ginger Ninja end ville festivitassen, rakte det musikalske output kun til en middelgod teltfest.

Årsagen viste sig hurtigt at ligge lige for: Kvartetten trakterer med et sympatisk – men ikke synderligt originalt – sammenkog af kitschede keyboards, dansabel energi og rocket fremdrift, der har lagt sig et sted mellem Carpark North' folkeappel og Depeche Modes mørkemænd – men mangler de virkeligt mindeværdige melodier til at hæve Ginger Ninja over gennemsnittet. Netop den bedrift magtede hverken den halvanonyme popsag "Out Of Sight, Out Of Mind", der fulgte oven på Henrik Hamiltons festopfordring, eller den efterfølgende "Get There Soon", der cruisede sikkert af sted i synthrockens midterbane, at realisere, og ganske sigende måtte den storsmilende bassist, Carl Riestra, råbe publikum til samling igen for at høre, om de stadig var klar på feste.

Phoenix med skinsyge
Festet blev der imidlertid først for alvor, da den efterhånden et år gamle singleforløber, "Sunshine" ramte øregangene godt midtvejs i koncerten med sin snedigt rullende sangstruktur og et indtagende omkvæd, der må gøre selv de franske indiepoppere i Phoenix skinsyge. Og så var der pludselig helt anderledes melodi over Ginger Ninja og energi over publikum! Vellyden og festfornemmelserne fortsatte i den hoppende indierocker, "You Can Have It All", og ikke mindst den fremragende koncertlukker "Bone Will Break Metal", hvor Ginger Ninja med Spleen United-coolness føjede sit eget udadvendte touch til en mere nutidig elektrorock, som de seriøst bør overveje at dyrke mere fremover.

Det grundlæggende håndværk er bundsolidt, smilene oprigtige og energien god – men den sympatiske kvartet mangler stadig at finde sin egne musikalske ben at stå, inden spåkuglens profeti om en lang og glorværdig karriere kan blive virkelighed.