Anmeldelse / Live / Onsdag d. 26-05-2010 kl. 11:40

Wilco
Musikhuset, Århus,
tirsdag d. 25. maj 2010

Anmeldt af Troels Frøkjær
Foto: Steffen Jørgensen (photo.jint.dk)

GAFFA		5 stjerner
Læserne		3,87 stjerner i snit (efter 15 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Stor skønhed og sønderrivende larm

+ Se hele galleriet

 I 80'erne var jeg trommeslager i et kopiband med en guitarist, der var en del ældre og en hel del dygtigere og mere erfaren end jeg. Han forsøgte ofte at belære os andre i bandet om storheden i, når man blander noget pænt med noget grimt i musikken.

I aftes i Musikhuset i Århus sendte jeg således min tidligere guitarists ord en kærlig tanke, for aldrig har jeg dog oplevet musikalsk harmoni blandet med så megen støj på en så effektfuld og voldsom måde. Lys og mørke, harmoni og disharmoni, tydeligst i sangen "Via Chicago", hvor den stille ballade med den voldsomme tekst, der indledes "I dreamed about killing you again last night", to gange splintres af en pludselig umenneskelig larm, mens forsanger Jeff Tweedy fortsætter sin egen stille melodiske sang under dette virvar af støj. Skræmmende effektfuldt.

Der skulle gå næsten en time, før den ellers stærkt charmerende Jeff Tweedy sagde sit første ord. Men det gjorde ingenting, for det var tydeligt at mærke, at publikum i salen virkelig var kommet for at høre musik og ikke for at snik-snakke. Her var samlet mange inkarnerede Wilco-fans, der tålte det voldsomme lydtryk og virkede sprængklare til at blive udfordret. Bandet leverede en sand musikalsk magtdemonstation, og det var dybt fascinerende at følge guitarist Nels Clines voldsomme udladninger, hvor hele kroppen var i spil i næsten spastiske bevægelser, når intensiteten var størst. Han spillede, som gjaldt det liv og død. Cline fik dejligt megen plads i Wilcos musik, men spillede på intet tidspunkt en traditionel rock-guitarsolo. Bandet var i det hele taget stærkt kontrolleret, selv når musikken lød mest ude af kontrol. Wilco tændte og slukkede på et splitsekund for larmen, intensiteten eller dynamikken på forbilledlig vis, der vidnede om stort musikalsk såvel som teknisk overskud på scenen, der var overlæsset med udstyr.

Aftenen havde mange højdepunkter, men "Impossible Germany", fra Wilcos smukke og mest succesfulde plade "Sky Blue Sky", gjorde specielt indtryk. En smuk sang med flere modsatrettede guitarmelodistumper, der til slut ender i et enestående inferno af en guitarorgasme.

"You Never Know" fra Wilcos seneste udgivelse, der blot bærer bandets navn med undertitlen "the album", lyder allerede som en klassisk rocksang med smukke harmonier, der af en eller anden grund minder mig meget om George Harrison. Amerikanske Wilco, der også tæller præsident Obama i sin fanskare, blander flere stilarter, men det er tydeligt at høre, at den største inspiration stammer fra musikken fra de tidlige 70'ere.

Jeg har ærligt talt haft det lidt blandet med Wilcos ni udgivelser, men min ven Claes fik ret i sin forudsigelse: I aftes i Musikhuset i Århus blev jeg også Wilco-fan. Tak for en dejlig aften!