Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Povl Dissing
That Lucky Old Sun

Stunt Records | Udkom 27. maj 2010
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Smuk, jazzet fortolkning af materiale, som Louis Armstrong udødeliggjorde

Louis Armstrong var Povl Dissings første rigtige forbillede. Alene derfor er det interessant at lytte sig ind i danskerens fortolkning af det univers, som amerikaneren udødeliggjorde. Lad det være sagt med det samme: Povl Dissing indlever sig med største snilde og selvfølgelighed i standards som On The Sunny Side Of The Street, St. Louis Blues og Do You Know What It Means To Miss New Orleans? Selv om Dissing i dag påstår, at Armstrong uden at "han selv vidste det lærte mig at synge på dansk," må man konkludere, at Dissing faktisk mestrer det engelske sprog – på sin helt egne danske måde. Og man må konkludere, at Dissing – med et fornemt backup fra blandt andre guitaristen Jakob Bro, bassisten Anders Christensen og trommeslageren Jakob Høyer – fraserer sig smukt og sjælfuldt igennem de helt store standards. Samlet set er That Lucky Old Sun et flot udspil - tilpas pågående og flosset og samtidig afdæmpet og tilbageholdt. Man får simpelthen lyst til at høre konstellationen igen-igen. Ikke bare på dette album, men også på fremtidige. Lad det være en opfordring.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
(koncertanmeldelse * * * * *)

DISSINGS BRO MELLEM ARMSTRONG OG ENGLEKOR.

Gimle i Roskilde lagde lokaler til starten af en mindre Povl Dissing turne under tittlen "Dissing synger Armstrong". En turne der udspringer sig af den særdeles vellykkede udgivelse "That lucky old sun". Dissing bakkes op af et stærkt hold bestående af Jakob Bro Trio (Jakob Høyer og Anders Christensen) samt på kor Mette Lindberg (The Asteroids Galaxy Tour) og Marie Fisker.

Dissing er koncerten igennem i sit lune hjørne, og kommer med mange hyggelige anekdoter om hans forhold og indgang til sangene. Stemmen er i behold og indlevelsen er i top, og de mange klassikere får som ofte smukke nye klæder af den særdeles velspillende trio - hvor især Jakob Bro's underspillede guitarspil emmer af overskud.

Lindberg og Fisker giver sangene lige præcis det løft mod højderne, der berettiger at Dissing kalder dem hans "englekor" - og med hver deres personlige kant i stemmerne fremstår de som et perfect match til Povl, som åbenlyst trives i selskab med den nye generation.

2 sæt á 45 minutter udfyldt af lutter musikalsk kvalitet. Højdepunkter var der mange af - f.eks. "St. Louis Blues" - i et arrangement som selv en Daniel Lanois ville være stolt af - og den charmerende duet mellem Dissing og Lindberg i "Dream a little dream of me" - for ikke at tale om afslutningsnummeret "Mac the Knife", som desværre ikke er at finde på "That lucky old sun".

Personligt håber jeg Dissing vil sætte kaffen på stand by en stund, og fortsat udleve og udgive hans minder fra fortiden i det der pludseligt fremstår som et mere end almindeligt indlysende samarbejde med nogle af nutidens bedste (jazz)musikere på den danske scene.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Dissing, Povl: That Lucky Old Sun
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Dissing, Povl: That Lucky Old Sun (Vinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Povl Dissing
Onsdag d. 15-02-2012 kl. 20:00
Stars
Køb billet via GAFFA Live
Povl Dissing
Torsdag d. 16-02-2012 kl. 20:00
Foderstoffen
Køb billet via GAFFA Live