Rammstein
Copenhagen Live, Tiøren

Det er som at træde ind i helvedes forgård. At overvære det cirkus, der er en afgørende del af Rammsteins brand. Flammekastere og semiteatralske optrin går igen med små mellemrum, så publikum aldrig får lov at falde hen. Så stemningen aldrig får lov at falde i et gearskifte mod klimaks.

De fleste sange har standardprocedurer, som når keyboardspilleren Christian "Flake" Lorenz sendes ud over folk i en gummibåd under "Haifisch", eller når samme bliver smidt op i et badekar og overhældt med fyrværkeri af forsanger Till Lindemann under "Ich Tu Dir Weh". Shows som disse blev gentaget denne aften, og gentagelsen piller ikke umiddelbart glansen af oplevelsen. Dertil var der tilsat fyrværkeri bag scenen i et uomtvisteligt imponerende scenario. Det er svært at finde vildere opsætninger med lys og show end Rammstein, og de elementer har inciterende evner udi forførerkunsten.

Samtidig er det nu engang også kun en del af en koncertoplevelse - selve musikken spiller også altid en afgørende rolle. Så lad os se nærmere på sætlisten.

Det var forventeligt, at mange af sangene ville komme fra gruppens sjette studiealbum "Liebe Ist Für Alle Da" fra oktober sidste år. Et album, der komponerer videre over den formel, som Rammstein har slået så effektivt igennem med, og selvom det samlet set ikke er deres bedste til dato, indeholder det adskillige glimrende udspil med fint livepotentiale som "Waidmanns Heil" og "Ich Tu Dir Weh", der også blev præsenteret denne aften. Sidstnævnte var en god sætliste-fornyelse sammenlignet med koncerten i Forum tilbage i december, og ved sådanne sammenligninger er det vel også essentielt at overveje: Hvordan kan Rammstein sammensætte deres fest, så den rammer bedst? Altså ud over at de konsekvent aldrig snakker til publikum mellem sangene?

Aftenens 16 sange, spændt ud over knap halvanden time, fungerede som en glimrende rundtur. Ikke kun for at levere en fest med bid. Også i længde og rent musikalsk. Atter engang var "Ich Will", "Sonne", "Links 2-3-4" og "Feuer Frei" fra "Mutter" taget med - det er nok umuligt for tungrockerne at fremføre en koncert uden at inddrage i alt fald de to førstnævnte. Dertil kom signatursangen "Du Hast", men lykkeligvis blev den slagkraftige "Du Riechst So Gut" fra "Herzeleid"-albummet også tilføjet. Vi savnede så afgjort "Amerika" og "Sehnsucht", men jeg hører til dem, der dertil synes, at de nævnte bidrag fra den nye plade ikke forfladiger oplevelsen.

Når man ser Till Lindemann sprøjte hvidt skumgummilignende materiale ud fra en peniskanon, virker det muligt at forstå, hvorfor den tyske familieminister Ursula von der Leyen, til lejligheden døbt Zensursula, ihærdigt forsøger at censurere bandets seneste album. Mest af alt virker det dog dybt komisk og latterligt, fordi det er så tydeligt, at det fremstår som et show og en del af Rammsteins brand, som leger med grænser og kunstneriske friheder. Hvilket de skal have lov til. Imens piller det tydeligvis ikke ved deres trofaste følge, der havde proppet sig på de første to-tredjedele af Tiørens plæne foran scenen. Et i flere tilfælde dæmonisk dansende publikum, der modtog endnu et skud ildsprudlende Rammstein.