Anmeldelse / CD / Lørdag d. 05-06-2010 kl. 00:00

Kris Kristofferson
Please Don’t Tell Me How The Story Ends: The Publishing Demos 1968 – 1972

VME / Light in the Attic | Udkom 7. juni 2010

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez

GAFFA		6 stjerner
Læserne		4,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Intim magi fra countrylegendens gemmer

Der er ikke det mindste spor af unødigt fyld på disse 16 sangperler, der stammer fra Kris Kristoffersons sangskrivervirksomhed fra perioden 1968–1972. Der er skåret ind til benet, og i deres stærkt intime udtryk kommer sangene kommer helt tæt på og ind under huden på lytteren, så gåsehuden øjeblikkeligt melder sig. Uderskønne The Lady's Not For Sale og Duvalier's Dream er aldrig hørt smukkere end i disse nedbarberede udgaver, der kalder på øjeblikkeligt genhør, efter endt lytning. Det er i de stærke sanges skrøbelige udtryk, at numrene for alvor folder sig ud og positionerer sig i samme kvalitative luftlag som materiale fra kollegaerne Cohen, Dylan og Cash. Alene den løsslupne version af Gettin By, High, And Strange er næsten alle pengene værd, og hvis der skulle være nogle derude, der er i tvivl om, hvorvidt Kristofferson er mere end "Rubber Duck" fra Convoy og har skrevet andre sange end Me And Bobby McGee, er det bare ud at investere og lade sig overrumple af disse 16 pragteksemplarer på sangskrivningens kunst.