Diverse kunstnere
The Twilight Saga: Eclipse - Original Motion Picture Soundtrack
Warner |
Udkom 7. juni 2010 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
3,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Blandet vampyrguf fra prominente navne
Man kan synes om Stephanie Meyers lidt fladpandede teenagevampyrer, hvad man vil, men det er nu engang altså en imponerende flok prominente navne, folkene bag filmatiseringerne heraf gang på gang får til at stille op og levere musik til filmenes storsælgende soundtracks. Det kan da også kun varme, at teens'ene kan spæde deres vampyr/varulve-fetisch op med kunstnere som The Dead Weather, Band Of Horses og Cee Lo Green, der alle leverer solide bidrag til denne tredje auditive del af franchisen. Det helt store trækplaster på albummet er Muses bombastiske Neutron Star Collision, der lugter lidt for meget af overskudsmateriale og altså ikke imponerer synderligt. Det samme gælder sangene fra The Bravery, Vampire Weekend og Unkle, mens Florence And The Machine derimod trækker store stik hjem med den imponerende Heavy In Your Arms, og selvom pladen således udgør en lidt kvalitativt blandet landhandel, hælder majoriteten af sangene til den gode side, så man kan med god samvittighed roligt lade rollingerne rende ud og investere.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.