Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

August Rosenbaum
Beholder

Impostor Records / Gateway Music | Udkom 8. juni 2010
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Tilbageholdt, poetisk, smukt, stærkt og personligt debutalbum fra ung dansk jazzpianist

Han er kun 22 år, den danske jazzpianist August Rosenbaum. Men han debuterer alligevel med et instrumentalt jazzalbum, der ikke bare vidner om, at han har talent, men også giver indtryk af, at han er i besiddelse af den ro, der knytter sig til det at være i besiddelse af rutine. Beholder er et godt gennemarbejdet, stringent fokuseret debutalbum med glimrende minimalistiske grundkompositioner, åbne afdæmpede improvisationer og et smukt afbalanceret samspil musikerne imellem. Albummet er optaget over to døgn i et studie i Brooklyn. Og med i studiet har han haft den amerikanske bassist Thomas Morgan og den amerikanske trommeslager Dan Weiss – foruden den danske guitarist Jakob Bro. Sidstnævnte har han haft i tankerne, da han komponerede musikken. Flere numre er simpelthen skrevet med Jakob Bros "lyd i tankerne." Og dét kan høres. Men interessant nok lykkes det dermed også August Rosenbaum at skabe sin egen lyd. Og dét er lyden af noget tilbageholdt, poetisk, smukt, stærkt og – netop personligt.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Live

Dahl/lundgård Duo & August Rosenbaum Trio
Fredag d. 13-07-2012 kl. 20:00
Musikscenen, Frode Jakobsens Plads 4, 1., 2720 Vanløse
Køb billet via GAFFA Live