Det nye muntre ansigt af punk
Så bliver der flået i både guitarer, violiner og seler. Et sted imellem folkpunk, weirdpunk og en masse andet står dette energidrøn og ryster med knytnæven og den snart tomme øl. Der er både ballade, melodier og nytænkning her, hvordan bandet så end har haft tid til at mase det ned imellem alt andet, der sker. Det står ikke stille, men skifter stykker, intensitet og virkemidler hele tiden. En virkelig overraskende demo, der viser, at punk stadig kan vise nye sider uden at forfalde til screamcore eller andre MTV- subgenrer. Vokalen varieres fint imellem klassisk punk, over en meget tidlig Robert Smith over druk og et stænk scream. Produktionen er stram, og det skal den også være for at kunne holde styr på alle de instrumenters mange toner i det tempo. Måske bliver det lidt langt på et helt album, men en forrygende ep og nogle bindegale koncerter er jeg ikke i tvivl om. Der er et smittende humør på hele demoen, og man bliver revet rundt af på skift guitarer, violiner og sang. Meget elegant sat op.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.