Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 13-06-2010 kl. 13:40

Anna Rosenkilde
PH Scenen, Start Festival,
søndag d. 13. juni 2010

Anmeldt af Nynne Hein Møller
Foto: Paw Ager - powerpaw.dk
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
4,20 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Kedelig og langsommelig ørkenvandring fra den indadvendte Anna Rosenkilde med en ellers smuk stemme.

Det kan tit være ret så interessant at stifte bekendtskab med helt nye musikere, som man ingen forudindtagede holdninger har til. Men når man allerede har fået sin – ikke så positive - mening om dem slået fuldstændig fast inden for de første fem minutter, uden at den bliver rokket ved efterfølgende, er det sgu lidt af en nedtur.

Sådan blev det desværre for københavnske Anna Rosenkilde. Hendes ellers smukke stemme går tabt i den meget indadvendte singer/songwriter-stil, hvor både Rosenkilde selv og hendes tre musikere primært holder øjnene rettet mod gulvet og lige så godt kunne spille i et mennesketomt rum i en lille lejlighed. Måske derfor er der faktisk heller ikke mødt særlig mange op til koncerten på PH Scenen. Rosenkilde får da også hård konkurrence fra de andre scener, hvor nye P3-yndlinge som Balkanprinsessen Fallulah og de bløde electrodrenge fra Stoffer & Maskinen spiller samtidig.

Faktisk render folk ind og ud af døren, der går ind til PH Scenen, og ens opmærksomhed bliver flere gange rettet mere mod de travle koncertgængere end ørkenvandringen på scenen. For lyduniverset og stemningen hos Rosenkilde er bare lige stille nok. Det er som om, at der ingenting sker i de forskellige sange, hvad enten de har Rosenkilde solo på enten guitar eller keyboard, eller hendes band står bag hende til support. Ingen af numrene bider sig fast eller bliver på noget tidspunkt specielt iørefaldende.

En stor del af det publikum, som trods alt er mødt frem, har taget plads nede på gulvet, hvor de småsnakker og slapper af under det meste af koncerten. Rosenkilde gør intet for at skabe kontakt, men sidder i stedet stille som en sten på sin plads foran keyboardet, hvor hun med sit lange mørke hår og bare skuldre minder om Den Lille Havfrue, der sidder lige så nagelfast på sin sten i Langelinje (når hun altså ikke – som nu - lige skal vises frem i Kina).

Bevares, Rosenkilde har da potentiale med den smukke stemme. Og indimellem nærmer sangene sig da noget, som ligner en stemning. Men for at gøre en større forskel mangler hun virkelig melodierne, mens en stor portion udadvendthed heller ikke ville gøre noget. Det er måske bare slet ikke på programmet, når man stiler mod at være en alvorlig og inderlig singer/songwriter?

Tip en ven
10 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jeg havde sgu en lidt anden opfattelse end Gaffas udsendte. Det var en stor positiv overraskelse på en ellers noget sløv Start festival. Smukt, stemningsfyldt og anderledes. Jeg kommer helt sikkert til næste koncert.
Når folk sætter sig ned på gulvet er det som oftest et tegn på at de er interesserede i at lytte. Det var en god koncert, ikke en af de bedste Anna Rosenkilde har givet, men afgjort en af de bedre på dette års Start festival(Pleease ikke flere 80'er retro acts næste år). Annas materiale fejler absolut ikke noget, jeg er ikke nødvendigvis sikker på at den klassiske rock instrumentering er det sangene kalder på men hvis det er det setup hun kører med syntes jeg hun skal give sig selv og bandet lov til at give slip lidt mere end ved dette gig. Men ja afgjort ikke enig med Gaffas anmelder der må have gemt sig aller bagerst i lokalet for der hvor jeg sad virkede folk meget engagerede i koncerten og gik ingen steder.
Utroligt hvad man kan slippe afsted med at skrive i en anmeldelse her på gaffa. (Det lyder som den slags journalistik de bedriver ovre på Ekstra Bladet, det hører da ikke hjemme et seriøst sted som her).

"Men når man allerede har fået sin – ikke så positive - mening om dem slået fuldstændig fast inden for de første fem minutter..."
"Mening": Så vidt jeg har forstået skal anmelderen da ikke sige sin mening, men afgive en vurdering: Man sender en kompetent person afsted. Med udgangspunkt i sine kundskaber afgiver han (m/k) sin vurdering.
Følges den opskrift kan meget undgåes, bl.a.
"Det er som om, at der ingenting sker i de forskellige sange" - nej netop, det kræver kompetencer at være anmelder! Som at sætte en farveblind til at anmelde et stykke billedkunst, eller hvorfor sender Gaffa ikke en døv til næste koncert??
En anmeldelse er da en mening OG en vurdering. Den er altid subjektiv, og det betyder, at det står læseren frit for, om han eller hun er enig i bedømmelsen eller ej.
Naturligvis har enhver ret til at være uenig.

Også Anna Rosenkilde selv som netop er blevet anmeldt til flop-karakteren 2 stjerner af en person der måske/måske ikke? har evnerne til at vurdere hendes præstation, men som i hvert fald udelukkende har gjort brug af
sin subjektive forudindtagede mening.

(Hvad kan læseren bruge det til?)

Hun har ret til at være lige så uenig som hun har lyst, dog er anmeldelsen blevet publiceret og udstillet for Gaffas i tusindvis af læsere, så enhver kan se at hun ikke rigtig duer til så meget. For det siger Gaffa jo. Og Gaffa er et seriøst musikmedie med stor autoritet, så det må jo passe... Eller også gør det ikke?

Måske er det en bagatel med denne anmeldelse? fordi det drejer sig om en forholdsvis ukendt sangerinde, men det kunne i sagens natur lige så godt have været nogle af de bedste/dygtigste musikere vi har herhjemme (CV Jørgensen, Efterklang eller Tina Dickow, fx), der var kommet under samme anmelders pen.

Det er klart at hvis Gaffa ikke stiller højere krav til sine anmeldere (end at de kan sige deres mening), så bliver anmeldelserne lige så værdiløse og overflødige som Ekstra Bladets.

Jeg tror du overgør betydningen af anmeldelser lidt. Det er korrekt, at Gaffa har mange læsere, men folk kan da godt tænke selv.

Jeg er f.eks. ofte blevet nysgerrig efter at have set et band anmeldt til en eller to stjerner og så ind imellem fundet ud af, at jeg synes, anmelderen tager helt fejl i sin vurdering.

I øvrigt synes jeg nu også, anmelderen gør mere end blot at sige sin mening. Tag nu et udsagn som: "Men for at gøre en større forskel mangler hun virkelig melodierne, mens en stor portion udadvendthed heller ikke ville gøre noget." Det er da en saglig vurdering: mere udadvendthed vil gøre større forskel. Det kan man jo så være enig i eller ej, men det er ikke bare en holdningstilkendegivelse.
Suk, jeg synes det er op ad bakke det her...
Den "saglige vurdering" kan jeg vist kun kategorisere under "gode råd". Er det anmelderens opgave at give gode råd? Navnlig når det væsentligste og absolut primære i anmeldelsen mangler, nemlig
EN VURDERING AF MUSIKERENS PRÆSTATION.

Som du siger kan læserne godt tænke selv, det kan vi da. Men hvorfor spise seriøst musikinteresserede over det ganske land af med anmeldelser som vi først skal afkode og vurdere om er brugbare eller ikke brugbare?
Hvorfor ikke bare give os en kompetent vejledning én gang for alle? Det er vel det en anmeldelse (og anmelderen) er til for, er det ikke?
Ok, hvad forstår du så ved en vurdering af musikerens præstation og en kompetent vejledning?
Hvis jeg skal forsøge at sætte det på formel kunne det måske se nogenlunde sådan ud...

Anmelderen
1) Har almindelig respekt for sine medmennesker, herunder læseren (hans publikum) og musikeren/bandet han anmelder

2) Har nødvendig og tilstrækkelig musikfaglig indsigt (historisk, teoretisk, mv.)
Har et trænet/skærpet øre og et åbent sind
Er velforberedt (og gør sig umage)

3) Er en god formidler (gerne m. interesse eller passion for emnet)

At skrive en anmeldelse er et håndværk. Anmelderens opgave består i:
A) Først at foretage en VURDERING af musikerens/bandets præstation, og dernæst
B) FORMIDLE =Beskrive præstationen (for læseren)

A) VURDERINGEN
foregår som vi kender det fra en eksamen:
Musikeren/bandet bedømmes på præstationen.
(Ex: Er det et album der anmeldes, vurderes albummet i sin egen ret. Er det en koncert: Musikerens/bandets præstation på scenen i det tidsrum koncerten varer vurderes. Begge inkluderer produktion og lydforhold)
* Der måles (vurderes) på et sæt standardområder
* Karakteren ("stjernerne") tildeles ligeledes efter en standardskala
(EX: Specifikke kriterier skal være opfyldt før der tildeles ..1, ..2, ..3, ..4 stjerner, og så fremdeles. Princip og konsekvens)

B) FORMIDLINGEN
Vurderingen af præstationen er formidlet ved karakteren
(EX: 4/6 stjerner = over middel)

Nu skal anmelderen også beskrive præstationen for læseren:
* Det kan gøres i mange eller få ord, afhængig af anmelderens ønsker og ikke mindst formåen (+ evt. mediets krav)
* kompositionen er valgfri (evt. afhængig af mediet)

Beskrivelsen af præstationen er det primære i formidlingen (anmeldelsen), og absolut obligatorisk

* Derudover kan anmelderen frit tilføje hvad han/hun måtte finde relevant af informationer der kan tjene til at uddybe eller berige formidlingen (anmeldelsen)
(Ex: Information om musikerens/bandets baggrund og tidligere meritter, beskrivelse af albumcoverets design, spillestedet, publikum, fx. Det kan også være: Personlige anekdoter, hvad anmelderen føler, o.lign.)
Det var det ,)
Jeg har læst et sted her på sitet at 46 % af Gaffas læsere er musikere (det er jeg ikke) og jeg ved der i øvrigt sidder mange derude som ved langt mere end jeg. Hvis nogen skulle komme her forbi og tænke "kors! en gang sludder" vil I så ikke lægge en besked hvis der er noget jeg helt har misforstået eller overset (skyd mig ikke i sænk, tal venligt:). Mange tak!
Venlig hilsen fra Sofie

(Jeg tror måske jeg vil vove at tilføje enkelte noter herunder...)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.