+ Sætliste
- Ode to LRC
- Wicked Gil
- Cigarettes, Wedding Bands
- Compliments
- Factory
- Blue Beard
- Islands on the Coast
- Great Salt Lake
- Is There a Ghost?
- Weed Party
- NW Apartment
- Laredo
- Marry Song
- The General Specific
- Older
- No One's Gonna Love You
- Funeral
- -----
- Evening Kitchen
- Monsters
- The First Song
- Detlef Schlempf
- Am I A Good Man (Them Two)
» Band Of Horses
nyheder
artikler
anmeldelser
- Band Of Horses : Northside Festival, Scene 1, Aarhus
- Band Of Horses: Tap1, København
- Band Of Horses: Live P3 Sessions
Band Of Horses
Band Of Horses
Falconer Salen, København,
torsdag d. 17. juni 2010
| GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
  
|
4,56 stjerner i snit (efter 16 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Hypet band viser uklar profil
Det krævede som bekendt en askesky at stoppe Band of Horses, men nu var de her altså. Danske Figurines havde den noget udfordrende opgave at varme op for Band of Horses. De to bands findes ikke på samme side i det store rockleksikon, om man kan lide det eller ej. Figurines var velspillende, men omstændighederne var ikke på deres side - vokalen og guitaren især led overlast i lydbilledet. En større fan end jeg selv fortalte, at Figurines spillede et par ukendte numre, givetvis fra en kommende plade. Halvbagt oplevelse - jeg ville gerne varmes op af Figurines, som jeg kender dem fra cd og radio!
Men det var den askesky, vi kom fra
Forventningerne til hovednavnet var skruet op. Publikum diskuterede ivrigt den nye plade og de tidligere koncerter. Bandet gik roligt på scenen, og første nummer var Ode to LRC, som blev spillet en anelse langsommere end på pladen. Netop dette langsommere-fænomen gør sig også gældende på store dele af seneste plade Infinite Arms, som godt nok viser Bridwell & Co. erobre nyt land, men også gå efter de mere intime melodier. Personligt synes jeg, at Infinite Arms indeholder nogle af bandets bedste numre, men samtidig også mere rugbrødsmusik end de første to skiver.
Næste nummer var Wicked Gil, og publikum var stadig halvlunkne. Den halvsløve start fik et nøk opad med Cigarettes, Wedding Bands hvor guitaren til gengæld blev lige så skinger som sladderen i de kulørte blade. BoH vendte sig nu bort fra de ældre plader, og kastede sig over Factory, det første nummer fra den nye plade. Orgelet, som ellers sætter melodistemmen på dette nummer, var komplet forsvundet, og erstattet af en e-bow fra helvede. Fyren ved siden af mig delte min vantro. Vi erfarede dog til sidst, at orgelet lå gemt under alt det andet, for da resten af instrumenterne forstummede, pippede orglet et par afsluttende toner. Koncerten var lige gået i gang, men isen var ikke helt brudt, og det var stadig op ad bakke for Band of Horses.
Bandet fortsatte ufortrødent med endnu et nyt nummer, Blue Beard, og her blev jeg alvorligt i tvivl om hvorvidt det var en koncert eller en generalprøve. Frontmand Ben Bridwell virkede mere som en dirigent, der skulle sætte de øvrige musikere i gang, eller holde øje med om de gjorde som aftalt. Han lavede fagter og snurrede rundt, mere optaget af bandet end af publikum og sin sang. Det hele blev akkompagneret af insisterende bækken-øvelser fra trommeslager Creighton Barrett.
Grums og lakridskonfekt
Fra denne mindre optimale omgang fortsatte bandet over i Islands On The Coast, som blev udført i lettere usikkert tempo, men fik ekstra medvind fra publikum, fordi diasshowet på bagskærmen viste tydelige billeder fra Roskilde festival, hvilket Bridwell venligt gjorde opmærksom på. Den gode stemning blev cementeret på det følgende nummer Great Salt Lake, men så var der igen vrøvl med bas/stortromme-sammensætningen, som pådrog sig for meget opmærksomhed på Is There a Ghost.
Weed Party landede sikkert, og så var der igen slør i rattet: Duetvokalen på North West Apartment blev helt overskygget af Bridwells klare lyse vokal, således at den samlede vokal fremstod som en enkelt vedvarende tone, frem for den harmoniske oplevelse, man får på pladen. Jeg kløede mig grundigt i mit medbragte skæg over alle disse omstændigheder, og overvejede om det på en eller anden måde var planlagt. Var der tale om nye arrangementer af de eksisterende numre, og var det bare mig, som ikke havde forstået konceptet? Ben Bridwell afbrød mine tanker for at sige hurra for Figurines, som han havde på repeat, sidst bandet var i Europa. Du ved, dengang halvdelen af bandet ikke var med i bandet endnu.
Længe ventet forløsning
I den sidste halvdel af koncerten, encore inkluderet, var der så få svinkeærinder, at jeg kun kan rose Band of Horses. Lyden fungerede langt om længe, og Bridwell synger jo guddommeligt 98% af tiden. Older med Ryan Monroe på frontvokal var et højdepunkt, og det samme gælder No One's Gonna Love You og Funeral. Jeg undersøgte også lydforholdene i resten af salen, og kom frem til at den primært var ad helvede til på de øverste terasser. Konklusion: Falconer Salen var nok lige et nummer for stor. Til koncerten i Vega i 2008 var lyden helt klart bedre.
Ekstranumrene startede med den smukke Evening Kitchen, som var endnu et højdepunkt. Under Detlef Schlempf hoppede Bridwell i pitten og proklamerede, at han ville blive der resten af koncerten. Han kom dog frem til afslutningsnummeret, som var et cover af Them Two's Am I a Good Man. På dette sidste nummer oplevede vi paradoksalt nok det band, jeg gerne havde set fra starten: Løsslupne, selvsikre, fulde af overskud og energi, klar til at erobre publikum. Men da var det ca. halvanden time for sent.
18-06-10 07:25 | Besvar
Det startede ellers så godt med det akustiske arrangement af Ode To LOC, der både var overraskende og nærværende - men lige så snart resten af bandet kom på var det som anmelderen skriver somom en mur blev rejst mellem band og publikum.
Højdepunktet var ubetiger det fantastiske nummer Funeral, der viste hvor godt det kunne have været. Her kom bandet også ud over scenen, idet han appelerede os til at hjælpe os med vokalen. I det hele taget var de tre sidste numre af det ordinære sæt fantastiske.
Jeg synes så tilgengæld at ekstranumrene var lidt en blandet oplevelse - igen fungerede det rigtigt godt da det kun var to mand på scenen til Evening Kitchen (og vi kunne høre hvad de sang og spillede!), og den flotte Monsters. Detlef Schlempf, der burde have været nærmest et sikkert hit faldt dog nærmest helt til gulvet, og blev kun lige reddet hjem da han hoppede ned fra scenen til sidst i nummeret.
Forventningerne var så høje, men jeg endte med at kede mig under store dele af koncerten, hvilket nærmest er uforståeligt med et band som har så mange fantastiske sange med i bagagen og som spiller så godt. Jeg gir dem 3 stjerner fordi jeg mener, at de kan gøre det så meget bedre.
18-06-10 08:48 | Besvar
Synes det var en helt klart klassekoncert, og lyden på gulvet var der intet i vejen med fra mit synspunkt, mens det til gengæld blev mere skingert på balkonerne.
Synes BoH leverede en fremragende indsats og viste stor spillelyst. At de så efter min smag er endnu bedre live end på plade gør ikke oplevelsen mindre.
Helt klart 6 stjerner fra mig. Er klar igen næste gang, og til Århus... GLÆD JER.
18-06-10 08:53 | Besvar
18-06-10 09:34 | Besvar
18-06-10 09:50 | Besvar
Ben Bridwell, sang guddommeligt hele koncerten og vokalharmonierne sad lige i skabet.
Funeral var et kæmpe højdepunkt, og enig i at bandet her var skræmmende velspillende der.
VIl kalde det en sikker 5/6 herfra
18-06-10 10:04 | Besvar
Jeg er 100% enig. Ikke alt svingede denne aften. Det mindede specielt i starten om en generalprøve/øveaften. Bridwell havde rygende travlt med at dirigere, hvilket måske ikke er så underligt med de store udskiftninger bandet konstant gennemgår.
Og lyden sad bestemt ikke lige i skabet den første del af koncerten. MEN sikke en stemme manden har og efterhånden som koncerten skred frem, blev både lydbillede og den musikalske sikkerhed større og større. Da Bridwell til sidst fik så meget overskud, at han legede med publikum og kom ud over scenekanten i bogstaveligste forstand, begyndte koncerten rigtigt at blive interessant. Og under ekstranummeret "Them Two's Am I a Good Man" havde jeg en fornemmelse af, at et nyt band var steget på scenen, så meget mere løsslubbent blev det affyret.
Hilsen din siddende nabo på balkonen ;-)
18-06-10 10:46 | Besvar
Enig i at lyden ikke hele vejen igennem var optimal, men det er vel en af konsekvenserne, når koncerten flyttes fra Vega til Falconer? Jeg stod både midt i salen i første halvdel og længere tilbage resten af koncerten. Lyden blev markant bedre gennem koncerten.
Men herefter er jeg også uenig. Min største frygt gik på at de ville spille for mange af de stille numre fra "Infinite arms", da jeg for det første ikke synes, de er blandt BoHs bedste og givetvis ville sætte en dæmper på koncerten. Heldigvis valgte BoH at give en formidabel rock koncert, hvor der var mange højdepunkter, som allerede er nævnt blandt andre.
Ekstra numrene var for mit vedkommende et kapitel for sig selv. Det viste hvor alsidige og dygtige musikere medlemmer af BoH er. Fra Tyler Ramseys smukke "Evening Kitchen" til cover-nummeret "Am I a good man", som var en perfekt afslutning på en rigtig god koncert.
Endvidere glæder det mig at se et band i harmoni, der udstråler en utrolig spilleglæde. BoH er blevet et komplet band med tilføjelserne fra Ryan Monroe og Tyler Ramsey, som har spillet med Bridwell og co. de sidste par år.
@emerson57; hvilke store ændringer har BoH gennemgået siden ”Everyting all the time” blev udgivet?
5 stjerner herfra.
18-06-10 11:01 | Besvar
Figurines leverede en okay opvarmning, men de burde nok have startet med at introducere sig selv og spille nogle numre man kendte, for det var klart mit indtryk at rigtigt mange ikke anede hvem de var det første kvarter, mig selv inklusiv.
18-06-10 13:54 | Besvar
Jeg synes netop af de mere stille numre er hvor bandets kvaliteter kommer frem, og Infinite Arms er i min bog fremragende. For undertegnede hjalp det derfor slet ikke, at flere efter min mening middelmådige numre fra den første plade (The First Song, Wicked Gil og Weed Party) blev spillet, hvorimod fremragende numre fra den nye plade (On My Way Back Home, Dilly, Neighbour) af mystiske årsager var udeladt.
Og jeg er ikke enig i, at al skylden for lyden kan lægges på Falkoner-salen. Lyden kan sagtens være glimrende dér (og var det iøvrigt under opvarmningen), men de havde mixet musikken så alle instrumenterne nærmest var blæst helt fremt i lydbilledet, og især bækkernernes ivrige brug gjorde, at alt flød sammen. Det ville have været fint, om man havde sørget for et mere balanceret mix.
Og så savnede jeg lidt mere rød tråd i setlisten. Hele den første halvdel bestod nærmest kun af hurtige numre, og så kom der en masse langsomme numre i anden halvdel. Måske lidt variation ville have gjort godt. Og så kunne det også have været sjovt med lidt introduktion eller et eller andet, der havde hægtet numrene sammen, så de ikke bare blev enkeltstående som jeg oplevede det.
Og er der nogen, der kan forklare mig idéen med de der projektioner på bagvæggen?
18-06-10 14:27 | Besvar
19-06-10 01:10 | Besvar
Men et fedt band og en god koncert forholdene taget i betragtning
19-06-10 09:46 | Besvar
19-06-10 20:12 | Besvar
21-06-10 21:20 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.