Khal Allan
Pavilion Junior, Roskilde Festival

Khal Allan har siden sin skæve solodebut "Tuder Og Høvding" fra 2008 været hiphop-undergrundens kæledække, og navne som MF Doom og danske Malk De Koijn er blevet hvisket i krogene, når denne rapper har stillet sig på scenen. Remix-albummet "Melodier Man Mindes" har yderligere hypet den kantede rimsmed fra Organiseret Riminalitet, men live-præstationerne har endnu ikke imponeret kritikerne synderligt.

Det var Khal Allan beredt på at lave om på, selvom han i første omgang kæmpede med fodboldbraget England-Tyskland og en attitude, der før kun kunne forstås af de indviede. Pavilion Junior var dog godt fyldt op fra showstart, og publikum blev modtaget af den lille skjorteklædte mand i front, der på accapella-vers bød folk velkommen. 

Rapperen lagde stærkt ud og kunne præsentere Dr. Lazer på keys, DixOne på trommemaskine og de to dj's, Scratchmagic og Steen Rock, bag pladespillerne, mens M-Cnatets frontmand Kværn agerede kompetent backup-rapper. Den "håndholdte" måde at præsentere beats og remixes fungerede langt hen ad vejen rigtigt godt, og gav en rå og intens live-fornemmelse, der desværre fremkaldte et enkelt kiks i løbet af koncerten, hvilket blev taget med et smil fra scenen.

Hænderne i vejret for et godt show
Khal Allan og Kværn i front var energiske og stærkt underholdende fra start til slut og præsenterede gode indslag som drukmellemspil og soloen på skeer af en julemandslignende gæsteartist på nummeret "Alle Kigger". Samtidig fandt de to dj's skæve samples over klezmermusik eller endda temaet fra "Matador" frem, hvilket var med til at understrege "Khal Allan Band"'s kvaliteter.  

Publikum tog godt imod rapperen og kunne nikke genkende en række numre som "Bare En Mand", "Mes Amis" og "Tomorrow", selvom der blev tilføjet flere elementer på numrene eller et helt nyt remix blev introduceret. 

Khal Allan havde det fremmødte publikum i sin hule hånd og kunne også lufte sin politiske holdninger i fællesråb som "F.U.C.K. F.O.G.H.", hvilket rapperen nu aldrig har været bange for at få ud over scenekanten. Kværn var et godt supplement til den lille hæse rapper, og DixOne var også ude foran sin pult og give sit besyv med, hvilket gav et godt afbræk.

Selvfølgelig kunne man ønske sig, at Khal Allan spillede numre som "Sean", "AmokNu" eller måske endda nummeret fra Steen Rocks Holbek-projekt, "Hvor Langt Vi Skal Ud", men til gengæld var koncerten virkelig sammenhængende og havde ikke overflødige gæster. Rapperen viste sin lyriske styrke i et underholdende show, der understreger, at han er noget af det mest spændende, der er sket for den danske rapscene de seneste år, og det var de mange hænder i vejret under Pavilion-teltets dug var et tydeligt bevis på.