Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Korn
Korn III - Remember Who You Are

Warner Music / Roadrunner Records | Udkom 28. juni 2010
Anmeldt af Keld Rud
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
5,14 stjerner i snit (efter 7 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Californiske nu-metallers tidsmaskine virker ikke

Titlen på det seneste album fra amerikanske Korn kunne give den udenforstående læser det indtryk, at der er tale om bandets tredje album. Det er deres niende. Titlen refererer, til at Korn med dette album har forsøgt at skrue tiden tilbage til efter deres andet album. Producer Ross Robinson er blevet hyret for at give bandet den rå kant, han forsynede dem med på deres to første album, hvilket desværre også betyder et genhør med en af verdens mest øretæveindbydende basproduktioner. Forsanger Jonathan Davies afholder sig fra at forsyne hvert nummer med det samme hav af vokalspor som på de seneste mange Korn-album, og barberer sit udtryk ned. Tilsvarende er nogle af Korns musikalske tricks fra de tidlige år blevet afpudset og fundet frem. Heriblandt Davies' til tider rablende sangstil. Det er dog alt andet end let at skrue tiden tilbage, lade som om de sidste 14 år ikke er gået og aflære sig alt det, man har lært i de mellemliggende år. Det viser III – Remember Who You Are med al tydelighed. Trods anstrengelserne virker sangene mere i tråd med dem, bandet har skrevet siden Issues. Og hvis det endelig skal være var Take A Look In The Mirror et væsentlig mere vellykket forsøg på at finde et mere råt udtryk. Enkelte sange fungerer udmærket. I sidste ende lander albummet dog mellem to stole. På den ene side står midthalvfemsernes rytmiske aggressivitet og på den anden senhalvfemsernes sikre metalhitsnedkeri. Korn fanger aldrig for alvor det, der gjorde begge dele ophidsende.

Tip en ven
10 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Hmm...

jeg afventer med en dom til jeg har fået cd'en med posten fra amazon.de.

Dog synes jeg, at deres indtil videre offentliggjordte sange lyder lovende:

Oildale (Leave Me Alone): http://www.youtube.com/watch?v=JxG--QrKMAw

Let The Guilt Go: http://www.youtube.com/watch?v=lFZqeXwDdKM
Syntes det er en super fed cd.
Bedre end de 2 seneste og syntes ellers rigtig godt om SYOTOS.
Hvis man kan li korn er den lige i skabet :-)
4/6
God ny Koяn cd med inspiration fra hele deres bagkatalog, hovedsageligt deres tre første cder. Mange af sangene lever dog for meget på deres omkvæd, men de er til gengæld også helt fine på denne nye plade. Er anmelderen blevet for gammel til Korn? Hm?
godt album.... 5/6!

jeg synes specielt godt om ray luzier's trommespil og fieldy's bass-spil er simpelthen genialt!
#4: enig, ray luzier gør det fantastisk.
ross robinson har fundet korn frem igen. BTs anmeldelse er spot on. Den her er lidt for nej-hat præget
Altså at Ray luzier er kommet til har jo lige reddet KORN nogle år mere fremme :-)
Han gør det super godt og har gjort det fremragende de sidste par år.. Man lagde i hvert fald mærke til ham i Vega..
I skal se THE ENCOUNTER hvis ikke i har gjort det endnu.. Det er rigtig fedt.. De spiller næsten hele cd'en live i en Korn cirkel :-)
Dejligt at høre KoRn er tilbage i vanlig tung stil.
Synes uden problemer albummet lever op til de to første, og er milevidt bedre end Untitled og SYOTOS.
5/6 stjerner herfra!
Et helt igennem genialt album fra Korn. Jeg syntes, at alt det anmelderen finder negativt ved det her album, er netop det der er fedt ved albummet her. Trommerne er sublimt udført af Ray Luzier (Fear is a place to live???), Jonathan Davis leverer igen sig selv hudløst ærligt, bassen og guitaren er som sædvanligt perfekte.

Korn er tilbage....!
Synes umiddelbart at dette udspil er det bedste man har hørt fra Korn siden Untouchables fra 2002. Det lyder som om de genfundet spilleglæden efter at have eksperimenteret alt for meget på de sidste to udspil. Desuden synes jeg at de positive elementer ved dette album bliver overset. Kodeordet er "Remember Who You Are". Hele albummet er et flash back til Korns (hovedsageligt Jonathan's) ungdom, hvor de kom fra og hvad der tilhørte de minder. Især formår de at ramme plet når de giver den fuld hammer og man virkelig kan føle deres raseri. Især Jonathan Davis' sangstil giver pote i sange som "Lead the Parade" eller "Let the Guilt Go". Det lyder næsten som om, at han har så mange ord han skal ud med, så han helt glemmer at trække vejret. Effekten er genial, og det er her Korn trækker de fleste point hjem. Det eneste negative jeg har at fremhæve er, den måske lige-i-overkanten, basproduktion.

4,5/6

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.