Anmeldelse / Live / Fredag d. 02-07-2010 kl. 16:15

The Bear Quartet
Pavilion, Roskilde Festival,
fredag d. 2. juli 2010

Anmeldt af Simon Christensen
Foto: Martin Kurt Haglund

GAFFA		2 stjerner
Læserne		2,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Doven præstation fra det nordsvenske kultband

"De lefter ikke for publikum", var min sidemakkers åbenlyse konklusion på koncerten med Luleå-bandet The Bear Quartet, som fik æren af middagskoncerten på Pavillion-scenen. Kvintetten (!?!) har et hit-and-miss live-ry, og det føltes som en rodet misser, da de kompromisløse og let ironiske enspændere gik på scenen efter den fulde version af Monty Pythons "Always Look On The Bright Side Of Life", der blev pitchet lidt op og ned.

Mattias Alkberg kom på scenen i en "I (heart) Zombies"-T-shirt (se evt. billederne i galleriet) og vendte det hvide ud af øjnene som en hilsen til publikum, og så valgte The Bear Quartet at se bort fra hele diskografien, som tæller 15 studiealbum og mindst lige så mange ep'er. Det kommende album får angiveligt titlen "Monty Python" og dét nummer, som pladeselskabet har sendt ud som teaser, bærer åbningslinierne "Lovers, goodbye. I'm a hater till I die. I piss into the headwind; I eat out of the dustbin". For mens The Bear Quartet veksler rundt i genrerne igennem deres anmelderroste diskografi, som vel bedst/værst kan beskrives som indierock, så er deres egentlige varemærke de superpessimistiske tekster frem for et musikalsk fikspunkt.

I stedet for at bruge kataloget, så valgte The Bear Quartet altså at fremføre deres kommende album (forventet i Danmark i primo 2011) fra start til slut på den mest rodede, loose måde, der ofte ledte tankerne hen på en dag i øvelokalet. Man kan sagtens bifalde valget, men ikke udførslen, der ikke viste publikum nogen form for nåde. Trommespillet passede ikke i arrangementerne, og de simple synthesizertilføjelser kunne sagtens have været undværet. Alkbergs skingrende vokal plejer at resonnere godt med de skæve guitarlinier, men nogle gange var det for skævt og for falsk til at give mere mening, og selv en korsangerinde og ujævne udlånte vokaler fra metalsangeren Mats Levén og rapperen Rigo fra Infinite Mass, der gæstede et enkelt nummer, kunne ikke redde et totalt indadvendt og kedelig koncert.

Væk var The Bear Quartets melodiøse numre, væk var de hårdere, mere ligefremme rocknumre, væk var de trods alt sammenhængende skæve harmonier - i stedet fik publikum serveret brudstykker af lidt af hvert, unødvendigt lange instrumentale passager, et miks af støjrock, folksange og afrotrommer. Det var rodet, vildt dovent, og påny markerede koncerten med hvilken ligegyldighed bandet kommunikerer med deres lyttere. Hvordan de vil engagere publikum, er underordnet, hvis blot kvintetten i det mindste kunne spille ordentligt og have taget nogle gode sange med. Skuffende.