Anmeldelse / Live / Lørdag d. 03-07-2010 kl. 21:53

Bad Lieutenant
Arena, Roskilde Festival,
lørdag d. 3. juli 2010

Anmeldt af Finn P. Madsen
Foto: Martin Kurt Haglund

GAFFA		2 stjerner
Læserne		3,70 stjerner i snit (efter 10 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Midaldrende mand med tekniske problemer

"Every time I get down on my knees", lyder fra Benard Sumner. Det virker sgu noget patetisk at se den midaldrende musiker med udseende af en nysselig bankfunktionær smide sig på knæene i Bad Lieutenants tredje tilløb til New Orders "Bizarre Love Triangle". Især fordi den tidligere Joy Division/New Order-guitarist/frontmand er i karrierens efterår og med sit nye band Bad Lieutenant har mere end svært at leve op til fortidens bedrifter.

Bad Lieutenant kæmpede den tidligere aften med lyden på Arena, der nærmede sig det miserable. Og ikke nok med det, så var bandet også oppe mod Kashmir og Beach House på de øvrige scener. Men ingen undskyldninger. Af en mand med Sumners erfaring, egen medbragt lydmand og ikke mindst Roskildes bedste scene burde man kunne forlange mere. Det skete desværre bare aldrig.

Trak en kanin op af hatten

Sumners nye projekt bestående af Phil Cullingham (guitar), Jake Evans (vokal, guitar) og New Orders originale trommeslager Stephen Morris debuterede i foråret med albummet "Never Cry Another Tear". Det lyder som gammel vin på nye flasker og er næsten lige så ligegyldigt som Summers gamle projekt Electronic, eller Peter Hooks Monaco. Det var heller ikke det album, bandet valgte at bruge deres spilletid på. Godt nok indeholdt "This Is Home", "Twist Of Fate" og "Sink Or Swim" Sumners signaturstreg, den lyse popvokal og de melodispillende guitarlinjer. Men stemningen blandt publikum var på nulpunktet. Derfor valgte gruppen at trække en kanin op af hatten i form af Never Orders legendariske Cermony. Lige meget hjalp det. Lydbilledet dundrede, og nerven samt kanten fra originalen var himmelråbende langt væk.

Tredje gang lykkens gang

Benard Sumner valgte derefter at præsentere endnu en af fortidens bedrifter, "Bizarre Love Triangle". Men nu svigtede teknikken så meget, at bandet ikke kunne spille den, hvilket de prøvede senere og igen uden at fuldføre. Tredje gang var dog lykkens gang, og vi fik en elendig udgave af nummeret, hvor både lyd og Sumner som sanger svigtede. Det er jo synd at sige, at manden har en af rockens store stemmer.

Pinlighederne skulle uddrives

Heller ikke den brusende rocker "Crystal" fungerede; lydbilledet var så mudret, at det grænsede til det pinlige. Efterhånden som koncerten skred frem, mindede den ikke om en mand, der har været med til at skrive britisk rockhistorie. Pinlighederne skulle nu uddrives en gang for alle. Bad Lieutenant diskede nu op med et næsten hæderligt nummer i form af Joy Divisions "Transmission". Koncerten lukkede med den udødelige "Love Will Tear Us Apart", men igen kunne Sumner ikke levere en hæderlig vokal. Bad Lieutenant var nødt til at dykke 30 år tilbage i rockhistorien for at efterlade et bare acceptabelt indryk på Arena. Men da var toget for længst kørt.