Slayer
C Halle, Berlin,
lørdag d. 3. juli 2010
| GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Nervekrig
Det er varmt. Det er stinkende hedt i C Halle i aften. Ikke alene er hele Tyskland på den anden ende efter VM-fodboldsejren over Argentina, men Vorherre har også skruet op for temperaturen. 38 grader udenfor og mindst 45 indenfor. Men er er man til Slayer, er man aldrig langt fra grusomhed.
I over 20 år har Slayer beskæftiget sig med verdens forbandelser og uretfærdigheder. Især deres ringe tiltro til Gud i andetnummeret „God Hates Us All" eller deres sønderlemmende kritik af mennesket i åbningsnummeret „War Painted Blood" er kendetegnende for et band, der har overlevet det meste.
Interessant var det også at bemærke, at der var 36 Marshallforstærkere på scenen. 18 på hver side delt op i tre rækker à 6. 3x6=666. Blot et ulykkeligt sammentrœf eller en lille provokerende detalje?
Slayer er ikke satanistisk band, men flirter en del mere med emnet end nødvendigt.
I en verden, hvor vi alle er blevet oplevelsesnarkomaner, bør enhver, der mangler noget på sin liste tilføje Slayer. Slayer spiller højt og voldsomt. Fra bandets første tone føles det som om, man bliver blœst omkuld. Guitarerne lyder som maskingevœr på fuldautomatisk, og bassen sender bomber hele vejen ned igennem salen. Og trommerne pumper så hårdt, at hvert storetrommmeslag føles som et slag i solarplexus og et stramt greb om struben samtidigt.
Man skal have nerver af stål for ikke at flygte eller være en dedikeret fan. Dem var der cirka 2.000 af i aften. 99% mænd, de fleste har været med siden begyndelsen og kommer til hver gudstjeneste. For dem betyder Slayer alt. Fascinerende at se, hvor en forløsende en effekt de har på folk. Respekt! Med Slayer er det alt eller intet.
Det skal også siges, at Slayer leverer varen, men så heller ikke mere. De er velspillende og professionelle. De ved hvad deres fans vil have. Vi får en gennemgang af deres bedste sange i løbet af en 1 time og 30 minutter.
Måske det bedste kompromis for et band, der ikke har œndret sig vœsentligt igennem tiderne. En rigtig koncert for de indviede og på samme tid en god præsentation af, hvad slags stof Slayer er gjort af. Med deres intense indlevelsesevne og voldsomme lyd formår de at omdanne dansegulvet til den skyttegrav, de ofte synger om. Og det er da i hvert fald en oplevelse.














05-07-10 09:29 | Besvar
05-07-10 14:35 | Besvar
http://www.setlist.fm/setlist/slayer/2010/columbiahalle-berlin-germany-63d40263.html
Var der desværre ikke, men er at finde hvis de kommer til DK.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.