Anmeldelse / Live / Mandag d. 05-07-2010 kl. 00:50

The Temper Trap
Odeon, Roskilde,
søndag d. 4. juli 2010

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Jacob Dinesen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		5,50 stjerner i snit (efter 12 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Tidløs guitar-pop-rock fra talentfulde, sympatiske australiere

Med et par solide radiohits i ryggen fra deres debutalbum kunne australske The Temper Trap med lethed fylde Odeon-teltet til den sidste koncert på denne scene på årets Roskilde Festival. Gruppen lagde ud med et noget anonymt instrumentalnummer, som ikke vakte den store begejstring, men fra og med anden sang, "Rest", var der fuld tilfredshed i teltet med australierne og deres melodiske guitar-pop-rock, som man alt efter smag og behag kan kalde anonym eller tidløs. Jeg hælder mest til det sidste, mest fordi The Temper Trap skriver udmærkede sange og i Dougy Mandagi har en habil forsanger med et stærk falsetstemme og i Lorenzo Sillitto en gedigen guitarist, hvis stemningsfulde spil tyder på en vis inspiration fra The Edge.

The Temper Trap har kun udgivet et enkelt album, "Conditions", og sætlisten bestod derfor af stort set samtlige numre herfra. Gedigne pop-rock-sange, ofte i midt-tempo, om end der kom lidt mere fut i "Fader" og omvendt var plads til en gedigen ballade som "Soldier On", der begynder ganske stille, men hen mod slutningen bryder ud i et let støjende klimaks.

Publikum elskede det og klappede og sang med på stort set alle numre fra det velspillende og sympatiske orkester, og stemningen løftede sig yderligere, da The Temper Traps danske turnékammerater The Kissaway Trail kom ind på scenen og var med til at tromme og klappe på alt, der kunne trommes og klappes på i instrumentalnummeret "Drum Song". Herefter præsenterede The Temper Trap en ny sang, den akustiske ballade "Rabbit Hole", der har oplagte hitkvaliteter og viser, at debutalbummet ikke var en enlig svale.

Gruppen havde dog gemt deres to største hits, "The Science Of Fear" og "Sweet Disposition" til allersidst, og stemningen eksploderede. Jeg ville nok have spredt dem lidt bredere ud over sættet, så man ikke fik oplevelsen af, at bandet gemte alt krudtet til sidst, fordi de ikke ville risikere, at publikum gik over for at se Prince, når The Temper Trap havde spillet hittene. Men alt i alt en fin afslutning på Odeon-scenens Roskilde-program 2010.