Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Mandag d. 05-07-2010 kl. 10:46

Kenny Barron Quartet
Jazzhus Montmartre, Copenhagen Jazzfestival,
søndag d. 4. juli 2010

Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Forrygende koncert af et af Jazzfestivalens hovednavne

Hvor et af Jazzfestivalens absolutte topnavne, 70-årige Herbie Hancock, lørdag skuffede på scenen i Operaen, var det en helt anden deal, da 67-årige Kenny Barron søndag gik på scenen i Jazzhus Montmartre. Superpianisten Kenny Barron gav sig fuldt og helt og havde til og med omgivet sig med nogle mesterlige musikere, som også fik plads til at give sig fuldt og helt. Derfor blev koncerten i Montmartre af allerypperste klasse.

Kvartettens tilgang til kunsten var præget af autenticitet og nærvær. Den demonstrerede et oprigtigt engagement og en teknisk snilde og gav sit publikum en kunstnerisk oplevelse af de helt usædvanligt store. Pianisten Kenny Barron, bassisten Kiyoshi Kitagawa, trommeslageren Francisco Mela og saxofonisten David Sanchez leverede en organisk sammenhængende koncert med et helt igennem eminent samspil. Ikke én af dem tabte højde på noget tidspunkt. Tvært imod. Alle overraskede til stadighed ved at nå nye højder.

Kenny Barron udviste – trods sin høje alder og sit alenlange CV – en oprigtig glæde ved musikken. Og det samme gjorde de musikere, han omgav sig med. Trommeslageren Francisco Mela demonstrerede for eksempel – trods en betragtelig vægt og størrelse – en helt overvældende lethed i sine slagserier. Han sad højt, havde sine bækkener placeret lavt og nærmest lænede sig ind over trommer og bækkener, når han angreb dem med en virtuositet af de helt sjældne. Saxofon-fænomenet David Sanchez placerede sig fermt mellem det solidt frembrusende og det tilbageholdt ydmyge. Bassisten Kiyoshi Kitagawa fremstod som en af vor tids mest fremragende på sit instrument.

Om det var indøvede kompositioner eller improvisationer, så formåede kvartetten at skabe noget helt unikt der på scenen i klubhuset Montmartre. Konstant båret af Kenny Barrons rutine og åbenhed overfor det nye.

Kvartetten lagde ud med en formidabel versionering af balladen Hindsight og fortsatte over i Barrons egen New Samba og sluttede første sæt med en versionering af balladen Softly, As In The Morning Sunrise. Andet sæt startede med Barrons Lemuria, fortsatte over blandt andet Sanchez' The Forgotten Ones og sluttede med Barrons And Then Again. Og uanset om det var standards eller egne kompositioner, der stod på sætlisterne, hang sæt og koncert som helhed sammen. Kenny Barrons kvartet stod således for en magtdemonstration af de kunstnerisk sublime.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
I er godt nok nogle københavnske narrehatte - tag bare Politikens anmelder i hånden.

Godt nok stod Francisco Mela (drums) i programmet, men på scenen sad Johnathan Blake (drums)i egen store person...

Hvad med at høre efter under præsentationen?

Koncerten d. 6.7. var det mest fremragende jeg har hørt i årevis!!!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.