Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

M.I.A.
/\/\ /\ Y /\

Playground Music / XL Recordings | Udkom 12. juli 2010
Anmeldt af Jesper Buhl
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
3,75 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Man kan ikke google /\/\ /\ Y /\, og YouTube er en burka

"Headphones connected to the iPhone / iPhone connected to the internet / connected to the Google / connected to the government." M.I.A. Er tilbage i vanlig stil med (til tider paranoide og tvivlsomme) politiske budskaber i tekster, der veksler mellem det smågeniale og det forvrøvlede og produktioner, der veksler mellem det støjende voldsomme og det poppet tilgængelige. Dubsteppens tyngde blander sig med electro, punkede guitarer, reggae-manerer, Bollywood-percussion og hitlisternes formsprog og danner en underholdende og egensindig form for globaliseret popmusik. Den groovy, vuggende Teqkilla er med sine tablas, onde synthbas et godt eksempel på dette. "I gots ta get a shot of teqkilla in me," synger hun, mens en synthsirene varsler festlig dommedag. Et andet eksempel kunne være det stilmæssige spænd mellem det elektropunkede Born Free, som mange måske kender fra den politisk polemiske video, hvor rødhårede mennesker bruges som ufrivillige mineryddere, og det temmelig poppede dansehit XXXO, som begge er højdepunkter på /\/\ /\ Y /\. Steppin' Up kontrasterer fint vrøvlerimende up in da club-lyrik med punkguitar, dubstepbeats, subbas og samples af boremaskiner og motorsave, for M.I.A. er nemlig hitlisternes helt egen driller-killer. Reggaepopperlen It Takes A Muscle bliver næsten for meget for M.I.A., som teknisk set ikke er en særlig dygtig sanger, men hun redder den hjem på charmen. En charme, der samlet set gør /\/\ /\ Y /\ til en kulturkløft, det er værd at springe i.

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
M.I.A. er og bliver for sej! Og jeg skal helt sikkert ud og købe hendes album i dag!
Hun er Over the Top! Det er for vildt vi har fået nye album fra Robyn og M.I.A. inden for samme måned:) Jeg glæder mig til at komme hjem og høre den!
Robyn's nye album er langt LANGT bedre end M.I.A.'s nye miskmask af et album... Hvor jeg, efter at have hørt Arular første gang, var slået bagover af glæde for musikken, er jeg det helt modsatte på Maya... Jeg fik det decideret fysisk dårligt, efter jeg havde hørt 'Teqkilla' og jeg har en ret bred og åben musiksmag... Den sang lyder som en demo, der ved Gud aldrig skulle være nået videre, end til en tænkefase/decideret torturmusik!!!!! Det er overproduceret, som ind i helvede og det er alt alt for meget, så det simpelthen mister charmen! Bevares M.I.A. har som regel en bagtanke med det hun laver, så måske er det meningen? Jeg har lidt påfornemmelsen af den overproduceret stil, meget vel er en del i hele konceptet og som på sin vis komplementerer coverartet... Bevares, der er gode øjeblikke, som 'XXXO', 'Tell Me Why' 'It takes a Muscle' og 'Born Free' (afhænger af humør tror jeg)... men alt i alt havde jeg personligt forventet mere fra M.I.A. Kan sagtens forstå hvorfor albummet deler vandende som det gør. Måske skal man bare bruge mere tid på pladen? Hvem ved...
Har nu alle tre albums.. Var bange for den nye ikke blev ligeså fed som de andre, for der er virkelig noget at leve op til!

Men FUCK der er nogle fede tracks på MAYA!!! Syntes det er et kanon album!
Blev desværre sindssygt skuffet over det her album. Har kun hørt singlen "XXXO" som jeg synes ret godt om, men jeg skulle ikke videre end til "Lovalot" før jeg stod af. Fik simpelthen kvalme af at høre den her skive.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.