Regina Spektor: Store Vega, København

Regina Spektor, Store Vega, København

Regina Spektor: Store Vega, København

Anmeldt af Hanne Arentsen | GAFFA

Den russiskfødte, amerikansk residerende sangerinde Regina Spektor har gennem de sidste knap 10 år udgivet en håndfuld anmelderroste album, og har med sit smukke klaverspil og ditto stemme sunget sig vej gennem bl.a. soundtracks ("500 Days Of Summer") og utallige tv-serier ("How I Met Your Mother", "Veronica Mars", "CSI:NY", "Grey's Anatomy" og flere). Endnu har hun ikke opnået massiv omtale her i Danmark. Alligevel var Store Vega godt fyldt en helt almindelig tirsdag i København, hvor vejret ellers mere opfordrede til græs under tæerne end følsom klavertæmning inden døre.

Lige dele kraft og sårbarhed
Regina Spektor og band (trommer og violin) gik på scenen uden opvarmning, og lagde ud med den smukke "Better", et af hendes mere tempofyldte numre, hvor spændvidden på hendes stemme fik lov at udfolde sig. Regina Spektors stemme besidder en kraftfuldhed iblandet en skrøbelighed og finhed, som også er kendetegnende for andre kvindelige singer-songwritere af samme eller lignende skole. En sammenligning med ditto klaverboksende Tori Amos ligger lige til højrebenet, uden at Spektor dog er lige så aggressiv og temperamentsfuld i hverken klaverspil, vokal eller tekster. Under aftenens koncert mindede hendes vokal dog mere om den canadiske indie/folk-sanger Feist – dog uden dennes mere slidte autenticitet, men med samme evne til at spænde vidt og rumme lige dele kraft og sårbarhed. Der er ingen tvivl om, at Regina Spektor tilhører den absolutte elite, hvad angår mestring af sin vokal.

Den fængende "Eet" blev ikke uventet modtaget med stor applaus fra publikum. Musikalsk spændvidde blev bevist ved tung eksekvering af den futuristiske og småparanoide "Machine", som skilte sig markant ud fra det resterende repertoirevalg. At Spektor har en baggrund i det klassiske klaverspil, var ikke til at tage fejl af i et nummer som "On The Radio", hvor en klaversonet konstant truede med at overtage mellem vers og omkvæd.

En dyne af sorg
Den krølhårede sangerinde, som ellers er kendt for at være både storsmilende og sprudlende, virkede fra start stille og ikke voldsomt kommunikativ med sit publikum. Forklaringen kom et stykke inde i koncerten og trak spor gennem resten af koncerten. Oprindeligt havde Regina Spektor både trommer, violin og cello med på turné, men d. 6. juli 2010 (viser en "googling" efter koncerten, tidspunktet blev ikke nævnt) omkom cellisten Daniel Cho i en drukneulykke i nærheden af Montreux i Schweiz. Så her, blot en uge efter ulykken, var Spektor og det resterende band, som i øvrigt havde besluttet sig for at gennemføre resten af turnéen, tydeligt og forståeligt mærket af ulykken og det tragiske tab.

Som en hyldest til og minde om Daniel Cho greb violinisten K Ishibashi sin guitar og spillede og sang nummeret "People In The Mountain, People Of The Ocean". Et bevægende og rørende øjeblik, som greb hele publikumet om hjertekulen og indhyllede Vega i en tung dyne af sorg. "Vi spiller videre for Daniel", proklamerede Spektor med en smerte, der både kunne ses og høres.

Stilheden overdøver alt
Herefter var det, som om dynen ikke ville lette sig. Resten af koncerten bestod af Spektor alene med sit klaver, og et publikum, der nok havde sin fulde opmærksomhed rettet mod kvinden bag tangenterne, men alligevel ikke helt forstod omfanget og nærværet af sorgen. Aldrig har Vega været så stille, ja næsten andægtig. Lyden af et plastickrus trådt under fode i mørket nærmest flænsede salen, et host blev næsten til et brøl. De smarte tilråb, som prægede starten af koncerten, forstummede. Regina Spektor holdt os fanget i en ufrivillig melankoli, som var rørende, og helt sikkert passende, men som også forvirrede et publikum, der nok fornemmede tristheden, men ikke helt kunne føle den på samme måde. Så da koncerten stoppede meget brat og lidt for tidligt efter den egentlig muntre og lommefilosofiske beretning om fundet af en pung, "Wallet", erklærede Regina Spektor, at hun håbede at kunne komme tilbage i bedre tider, og efterlod publikum i en slags følelseslimbo. Med forståelsen over for, hvorfor dette var, hvad det kunne blive til, omstændighederne taget i betragtning. Men også en skuffelse over ikke at få lov at udvise glæde over musikken, ikke at kunne mærke begejstring fra scenen og få en bid af den livlighed, som ellers kendetegner Regina Spektor. Stemningen efter koncerten var lige så trykkende som varmen udenfor. Dog fortjener Spektor og band al respekt for at gennemføre koncerten. Det var smukt, bevægende og sympatisk.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA