Stevie Wonder
Parken, København ,
fredag d. 16. juli 2010
| GAFFA |   |
5 stjerner |
| Læserne |
 
|
5,00 stjerner i snit (efter 8 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Vidunderligt show - Wonder imponerer stadig
Vi er mange, som har glædet os til fredag d. 16. juli. Os som ikke kom med til den udsolgte koncert i Ålborg for to år siden og dermed risikerede at gå glip af muligheden for at opleve det legendariske soul-geni. Det bliver bare ikke større end Stevie Wonder. Men heldigvis allerede her to år senere velsignede han os med den gode nyhed om endnu en koncert. Prisen på billetterne har unægteligt også skruet forventningerne op og samtidig betydet, at der kun var solgt ca. 20.000 billetter ud af 40.000 mulige. Det er dog stadig et dobbelt så stort publikum som i Ålborg.
Forventningerne indfries lige fra start
Selv om koncerten var annonceret til kl. 20, var publikum først på plads til kl. 20.30, og Wonder kom på scenen kl. 20.40. Der var ingen opvarmning. Han kom ind i egen høje person med sin klassiske keytar, hvorpå han spillede en simpel, men, typisk for ham, fængende groovy melodi. Det fortsatte i et stykke tid, mens hele det 13 mand store band kom på plads. To percussionister, trommeslager, bassist, to guitarister, to på horn, to på keys og tre på kor, blandt andet hans ældste datter Aisha Morris.
Da de var på plads stemte de i og startede koncerten med det mindre kendte, men geniale My Eyes Don't Cry. Det var tydeligt, at Wonder var i sit es, da den gamle mand, som i maj rundede de 60, lagde sig på ryggen for at give en solo.
Koncerten fortsatte med Wonders fortolkning af Beatles' We Can Work It Out og As If You Read My Mind.
Wonder gav en hyldest til de mange jazz-musikere, som har gæstet Danmark gennem tiderne i form af et jam over jazzklassikeren Take Five, med ham selv på mundharmonika, hans to hjernedygtige blæsere Ryan Killgore på sax og Dwight Adams på trompet, samt hans faste keyboardspiller Victoria Theodore på klaver. En fryd for de mange jazzfans.
Herefter fortsatte hit-kavalkaden med If You Really Love Me, Nat King Coles When I Fall In Love og dejlige Overjoyed. Publikum var ved at være varmet godt op, og danseskoene blev kridtet til super funky Higher Grounds og bossa-nova-agtige Don't You Worry About A Thing.
På intet tidspunkt sprang Wonder over, hvor gærdet var lavest og gav korte medley-udgaver af sine hits. Vi fik dem alle i lange solide udgaver.
Efter en kort brandtale mod den desværre stadig eksisterende racisme og sociale ulighed i store dele af verden sang Wonder nummeret, som stod citeret på mange af hans merchandising-T-shirts Living For The City. Så kom hyldesten til hans to døtre Isn't She Lovely, som han denne aften dedikerede til alles børn. Og derefter en hyldest til Michael Jackson. En smuk mundharmonika-version af Human Nature.
Stort og velplanlagt show
Wonder turnerer med et følge på 103 mand. Det hele var meget stort anlagt, med fantastisk lyd (i hvert fald forrest i Parken, hvor denne anmelder befandt sig), veltilrettelagt lys og video-show og fejlfri præstationer på alle fronter. Med så dygtige musikere på scenen ramte lyden nær ved studie-optagelserne, som vi alle kender, men bare med det ekstra boost en god livelyd giver. Så ud over at være fortryllede af vidunderet på scenen, gav det også sug i maven at opleve den flotte indpakning. Det gav dog ikke meget rum for kontakt med publikum udover lidt syng med sjov.
Song Travelling
Turneen hedder Song Travelling Tour og Wonder forklarede os, at det handler om at rejse tilbage i tiden og mindes de stunder, hvor man hørte hans hits, som dækker en periode på 50 år. Som et sjovt indslag fik han med autotune, timestrech eller anden teknisk fikumdik ændret sin stemme, så den lød som dengang, han startede sin karriere som 11-årige Little Stevie Wonder. I denne tilstand sang han så gennembrudshittet fra 63 Fingertips og Uptight fra 66. Han gav os også lige Jac,kson 5-klassikeren I Want You Back, nu hvor han havde barnestemmen.
Så kom nok aftenens højdepunkt, halvanden time inde i koncerten, da han gav os Signed, Sealed, Delivered, Sir Duke og I Wish for fuld udblæsning. Simpelthen mindblowing! Utroligt at han stadig kan synge og spille, som havde han fundet kilden til evig ungdom.
Tempoet blev sat helt ned, da han efterfølgende spillede den smukke ballade Free. Til dette nummer havde han inviteret et dansk kor op på scenen. De gjorde det rigtigt godt under ledelse af Wonders medbragte korleder. Desværre fandt vi aldrig ud af, hvem de var, for han præsenterede dem kun som koret "From here". Publikum var i den grad på nu og sang med på improvisationer over ordet free.
Koncerten forsatte med flere perler såsom My Cherie Amour, You Are The Sunshine Of My Life og den forfærdelige, men uundgåelige I Just Called To Say I Love You. Heldigvis blev den fulgt op af den nakkehårsrejsende funky Superstition. Koncerten sluttede efter to en halv time med Happy Birthday, hvor Wonder opfordrede alle til at optage den på deres mobil og afspille den til deres egen fødselsdag.
Efter at Wonder havde forladt scenen, blev vi spillet ud med en fantastisk percussion- ensemble bestående at nogle super dygtige slagtøjs-musikere fra forskellige dele af verden. Der var intet ekstranummer.
Kunne man forlange mere?
Lyden skulle have været forfærdelig længere tilbage i Parken. Om taget på parken var rullet over af hensyn til akustikken, vides ikke, men det kunne have været rart at opleve Stevie Wonder under åben sommerhimmel. Det er selvfølgelig beklageligt, men jo ikke Wonders skyld.
Afslutningen var ikke helt vellykket, da det virkede, som om vi skulle klappe efter ekstranummer, med blinkende lamper og sådan, inden lyset endelig blev tændt. Det var lidt af et buzz-kill. Man savnede selvfølgelig nogle vigtige numre såsom Do I Do, Lately, As, Ribbon in The Sky, ja find selv på flere, da Wonder ikke kunne nå dem alle. Men man kunne gå derfra med en tilfredshed over at have oplevet et musikfænomen levere mange af sine mesterværker upåklageligt og de mange behagelige gys, det gav. En noget nær perfekt koncertoplevelse og et minde for livet.
17-07-10 09:26 | Besvar
17-07-10 10:41 | Besvar
17-07-10 11:17 | Besvar
17-07-10 12:45 | Besvar
men hold kæft hvor er nogen folk nogen røvhuller til at vise hinanden hensyn til koncerter i Parken , noget man slet ikke oplever til mindre koncerter eller i Forum
17-07-10 13:09 | Besvar
17-07-10 14:42 | Besvar
17-07-10 17:40 | Besvar
17-07-10 20:16 | Besvar
Jeg havde ikke de ville forventninger ville bare gerne se kunstneren som ligger lyd til så mange stadier i mit liv, men at han også stadig på til tressenstyvende år stadig er et musikalsk geni udover alle grænser tør man næsten ikke at håbe på!
Dog vil jeg sige at Parken igen skuffede lydmæssigt ihvertfald midt i parken hvor jeg stod. Ekkoet som det gav rundt på stadion gjorde lydbilledet så mudret som jeg aldrig har oplevet det andre steder, men når Stevie kommer til Parken er man jo nødt til at møde op.
Derudover var koncerten der hvor jeg stod desværre også omdannet til en snakkeklub for publikum som brugte anledningen til at vende ugens begivenheder isedet for at høre musik hvilket også til tider forstyrrede lydbilledet.
Stvevie får klart 6 stjerner
Parken får 1 stjerne for i det mindste at åbne portene op
17-07-10 20:20 | Besvar
"Isn't She Lovely" er skrevet i forbindelse med Aisha Morris' fødsel - hendes navn indgår i et af versene.
Han afkortede flere af sangene - som jeg lige husker det, kun 2 vers i "Living For The City", kun 1 vers i "Happy Birthday", kun 1 vers i "When I Fall In Love" (som dog ikke er hans egen) - og så var der vist en til.
I øvrigt var "For Once In My Life" også på sætlisten.
Det var en forrygende oplevelse. Sikke et overskud. Men forfærdelig lyd for langt de fleste.
18-07-10 00:44 | Besvar
Men orkesteret var jo suveræn. For fanden da. Stevie er en entertainer i særklasse og stadig med en god stemme. Der var måske lidt for meget udenoms-fnidderfnadder, snak om racisme, Gud og hvad har vi, men sådan er det jo nok med Stevie Wonder. Musikalsk leverede han helt sikkert varen og kan selvfølgelig ikke gøre for Parkens lydbillede. Orkesteret var jo også fremragende. Det er virkelig dygtige musikere alle sammen.
Alt i alt en god koncert som jeg dog kun kan give 4 stjerner. Lydbilledet trækker ned, og selvom det ikke var Stevie Wonders skyld (eller hans folk - de kan jo trods alt ikke gøre det bedre end forholdene tilbyder dem), så er lydbilledet selvfølgelig en vigtig del af en koncert. Derudover manglede der et par Stevie Wonder sange, som han passende kunne have taget med i stedet for at synge andres sange. Jeg manglede personligt Part Time lover, As og All I Do.
Jeg gad virkelig godt opleve ham under nogen bedre forhold.
18-07-10 15:39 | Besvar
18-07-10 21:18 | Besvar
http://www.youtube.com/watch?v=usUM-K4M-XY
^ Spiller live, nummeret "Superstition", wow.
18-07-10 21:22 | Besvar
Men jeg så Stevie Wonder i Aalborg i 2008.
Den koncert var aldeles fremragende, masser af numre blev spillet, fra mine 2 yndlings Stevie Wonder plader "Hotter Than July" & "Songs In The Key Of Life".
Koncerten i 2008 i Aalborg var til 10 ud af 10.
18-07-10 23:29 | Besvar
Vidunderlig stemning, dejligt publikum, god kontakt, gode valg, fantastisk dygtige musikere og generelt bare en ovenud ret god oplevelse.
19-07-10 00:31 | Besvar
Det er jo sindssygt som hans stemme lyder som den altid har gjort. Man følte sig i helt trygge hænder, og var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at han kunne nå de høje toner stadigvæk. Hatten af for det.
Desuden sys jeg faktisk, at det var røvfedt, at han lod sine musikere slutte af med en gang superfed percussion! Selvom der stod Stevie Wonder på billetten var han god til at give plads til sine überdygtige musikere!
19-07-10 15:40 | Besvar
# 12: Tak for linket. Du har helt ret: WOW!
20-07-10 14:07 | Besvar
MEN: Hvorfor er anmeldelsen så ukorrekt på flere punkter?? Jeg ved godt, det ikke er store ting, men synes bare, det er så sjusket.
1: Som allerede påtalt gik han jo på 20.45 (og ja, man havde fået en mail, hvor der stod, han ville gå på 20.30), så det kan vel dårligt kaldes en forsinkelse.
2: Jo, han kortede faktisk flere sange ned, bl.a. You Are The Sunshine Of My Life og I Just Called To Say I love You, som blev til et medley..
3: Der var da i dén grad kontakt mellem ham og publikum! Jeg har da sjældent oplevet, at kunstneren henvendte sig så meget til sit publikum - de havde jo bl.a. lært sig sætninger på dansk; altså hvor var du??
4: Højdepunktet var efter min mening For Once In My Life, hvor hele Parken gik amok, men den har anmelder vist helt misset (har I ikke en blok eller noget?).
5: Vi synes nu ikke, det var en flad afslutning, hvor man skulle klappe videre, men pyt nu med det.
Og mon ikke placeringen midt i sommerferien havde lidt betydning for billetsalget?
(P.S. Jeg ved heller ikke, hvornår taget er på og hvorfor, men tror i hvert fald ikke, det er for akustikken, som vist normalt lider under det (baseret på egne erfaringer fra Parken). Tror, de beslutter det lang tid i forvejen (det stod på billetten), og det er nok ikke noget, man lige ændrer pga vejret)
Jeg siger ikke, at anmelder var fuld, bare at det er en enormt sjusket gengivelse af en fabelagtig koncert (efter min mening)...
25-07-10 11:53 | Besvar
Hun var med i Aalborg, men hun var altså ikke med i Parken.
:)
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.