Wavves
King Of The Beach

Nathan Williams har efterhånden rundet de 23 somre og er med King Of The Beach klar med sit tredje Wavves-album. Titelnummeret er en syng-med-venlig sag, der blænder op for en blanding af grunge-tunge guitarer i uskøn og lidet holdbar kombination med Green Day-lignende calipunk-riffs. Der er hist og her noget forfriskende over Wavves' inkorporering af 90'er musikkens dyder i sit noise-indie-pop-punkede univers, men kun yderst glimtvist fungerer det i det store hele. Albummet bliver hurtigt trættende i al sin enerverende insisteren på både at være tempofyldt og slacker-skæv. Komplet med påtaget falsk sang og ditto guitarer. På When Will You Come? følges tidens syre-pop-trends og de elementer, som nummeret og Post Acid er bygget op omkring, er ærligt talt hørt bedre og mere vellykket sammensat et utal af gange før. De indbyggede udbrud af naivistisk bubblegum-pop skal sikkert nok vinde et indie-hipster-hjerte eller to, men det bliver musikken ærligt talt ikke bedre af. Helt hæderlige er dog Convertible Balloon og Linus Spacehead, der begge har et glimt af den kant over sig, som albummet som helhed fejler i sin tilstræben af.