The Ghost: War Kids

The Ghost
War Kids

The Ghost: War Kids

GAFFA

CD / Sunday Best
Udgivelse D. 12.07.2010
Anmeldt af
Simon Christensen

Vampire Weekend-supportbandet er den færørske duo The Ghost, som har lavet en debutskive med det, der umiskendeligt lyder som 10 elektrorockede livevenlige skæringer, der egentligt kunne være tappet fra en universel åre. War Kids er en middeloplevelse, fordi den instrumentale del lægger sig tæt op af, hvad man kan forvente af et moderne elektro-act, som både vil favne rockens energi (Something New), sangskriverens følsomme ballader (Dream Of Subak, Bad Things) og popmusikkens hooks (City Lights). Det gode er, at produktionen ikke dvæler ved klichéerne, og at forsanger Filip Mortensens underspillede vokal hæver niveauet for et fremtidens band, der på samme tid lyder som Passion Pit og Coldplay. Ambitionerne er levet ud med overskud, og der er mere af Superheroes' charme end Nephews dogmatik. Det er The Ghosts største problem, at de ikke har en krog eller nødvendighed, som appellerer enten til musiknørden eller radiosegmentet mere end deres forgængere. Det er lidt identitetsløst og kunne desværre være hvemsomhelst/ingensomhelst.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA