White & Surtsey
Gabet

Colored Balloons | Udkom 26. juli 2010

GAFFA		2 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En sag har altid flere sider, forklarer den norske singer-songwriter Ronny Skumsvoll, som står i spidsen for bandet White & Surtsey. Gabet er en munding ved Farsund i det sydlige Norge, som skiller den idylliske fjord fra den barske Nordsø, og det er ligesom det konceptuelle udgangspunkt for debutalbummet. Derfor optræder bandets medlemmer både med kælenavne og med deres fulde navn (hvorfor?), og alle de engelske sange, som bliver sunget på gebrokkent engelsk af Skumsvoll, har også fået norske titler, således at I Bølgan også hedder Foxhole samt den norske titel Johnny Cash også hedder A Big Wave Coming (hvad?). Det er rent volapyk. Gabet har sin inspiration fra havet og livet ved samme, og Ronny Skumsvoll er tydeligt inspireret af Nick Caves tekster og vokal, mens western-guitaren og afslutningsnummerets homage tyder lidt på, at der også er noget Johnny Cash over det, mens titelnummeret Gabet/What Side lyder som introen til Becks Loser. Selve den fysiske udgivelse er utroligt flot, og det er da herligt at høre referencerne forvaltet med en enspænders personlighed og melankoli, men samlet er albummet sentimentalt, uoriginalt og dårligt sunget. Den mørke Skyggeriff er det eneste nummer, som hæver sig lidt. I forhold til Cave er Skumsvoll (udtrykt med Haddocks udødelige ord) en karnevalssørøver, en ferskvandsmatros.