Black Sabbath
Classic Albums: Paranoid
Eagle Vision / Playground Music |
Udkom 20. juli 2010 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
6,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Historiens vigtigste metalalbum dissekeret
Der er sikkert folk, der vil mene, at Metallica, AC/DC eller Iron Maiden står bag historiens bedste metalalbum, men det er tvivlsomt, om disse bands overhovedet havde eksisteret, havde det ikke været for dundersuccesen Paranoid fra Birmingham-bøllerne i Black Sabbath. Derfor er det også passende, at 1970-albummet, der har haft så uoverskuelig meget indflydelse på rockmusikken, føjes til Classic Albums-dvd-serien. I dokumentaren dissekeres albummet, der gav os klassikere som War Pigs, Planet Caravan, Iron Man og selvfølgelig titelnummeret, af Ozzy, Iommi, Geezer, Bill Ward og andre vigtige personer, der var med til at skabe albummet, der her 40 år efter stadig lyder lige så revolutionerende, som det må have gjort dengang. Som altid i denne serie er de bedste stunder, når vi som seere kommer helt tæt på musikken og får lov til at høre brudstykker af de isolerede spor, eller som her, ser Iommi spille de riff, der kanoniserede ham ind riff-historiens top 3. Et rockhistorisk must.











27-07-10 22:23 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.