Ni transkontinentale filmiske plateauer

Som det eftertænksomme ditto til Soulwax-brødrene er den anden belgiske brødreduo Dousselaere aktuel med deres debutalbum, som har fået den finurlige titel The Night We Called It A Day. Selv beskriver de det som avantpop, men det betyder vist egentligt bare indiepop med et stort lydbillede. Tape Turn er et stemningsprojekt først, og det lyder lidt som en improviseret sangskrivning, der tilføjer elementer i det tempo og den intensitet, som det er nødvendigt for at opretholde en tilpas følsomhed - og deraf har vi personligheden i den skabende hånd. Melodierne er fine, men er fragmenterede over de ni laaange tracks, mens det gennemgående snit er stemningsbilleder, som bekræfter Dousselaeres islandske og nordamerikanske beslægtelse. Tell Me Something er duoens stærkeste nummer, hvor der både er postrockguitarer, akustiske mellemspil, pure popmelodilinier, en manipuleret elektronisk baggrundsstøj og dramatiske patosfyldte crescendo-strygere, og det virker som opskriften på de fleste numre. Det er mere Island og Canada, end det er Belgien. Og selvom strygerne til tider bliver meget markante for den gentagne lytning, så er resultatet en fin helhed.