Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Lonely Ghosts
Return From The Search Party

O.I.B. Records | Udkom 26. juli 2010
Anmeldt af Simon Christensen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Being Tom Denney

Det autentiske soloprojekt Lonely Ghosts er som en samlet psykologisk profil af den sydengelske sangskriver og auto-producer Tom Denney (ex-Help She Can't Swim-frontmand), der udfolder sit humør musikalsk fra stærkt aggressive punkede råb til den kontrollerede monolog. Return From The Search Party er Denneys andet udspil, en logisk opfølger narrativt til den to år gamle (ep på otte numre) Don't Get Lost Or Hurt, men denne gang stryger han i særlig grad lytteren mod hårene med uslebne produktioner, som blander lo-fi-guitarer med klubvenlige 80'er-trommer. Den britiske musikhistorie fra slut-70'erne og frem til i dag er udgangspunktet for Lonely Ghosts, der således både har den lyse synthpop og mørk postpunk i sig, punkrock og melankolske elektroniske numre (The Rapture møder Bright Eyes). Denneys vokal er undertiden stærkt processeret, andre steder er det knapt sang, men mere en frenetisk engelsk talestrøm, andre gange er det bare en lille smule skævt fraseret. Hver for sig bider de 13 forskelligartede numre sig desværre aldrig rigtigt fast. Men i stedet for at virke fragmenteret, så giver Return et holistisk blilede af Denney, mest at alt på grund af personlige, kompromisløse præg. Et album på tværs af genrer, der får de fleste britiske konkurrenter til at ligne stiløvelser.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.