Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Mandag d. 19-07-2010 kl. 00:00

Greg Koons & the Misbegotten
Welcome to the Nowhere Motel

Kealon Records | Udkom 27. juli 2010
Anmeldt af Espen Strunk
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Hæderlige highwayhymner mister aldrig vejgrebet

Tiltalende titler som "By the Light of a Truck Stop Moon" og "A Picture of My Dad Before he Died in Vietnam" taler for sig selv og fortæller om guitardreven bilradiorock af så skamreden skabelon, at der virkelig skal noget til for at skille sig ud. Her får vi en sangskriver med mindelser om Tom Petty og Randy Newman, som diverterer med hæderligt materiale og en vokal, som sine steder leder tanken hen på salig Warren Zevon, hvilket er ment som en betydelig kompliment. Coverets og titlens tematisering af de amerikanske landevejes talløse anonyme moteller er dog meget passende for en plade, som mere har karakter af baggrundsmusik end fuldbårent værk. Mængden af mainstreamrock direkte til glemmebogen er monumental, men selvom denne plade må siges at tilhøre denne kategori, kan man dog med fordel lægge et bogmærke ind og slå op under Koons, hvis man har en længere strækning på en støvet landevej foran sig. Debutpladens elleve skæringer indskriver sig i en stolt tradition, men lever ikke helt op til sine forbilleder.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.