Charmerende excentrisk to-i-en-udgivelse med både håndspillet og elektronisk psykedelika

Canadiske Ruth Minnikin har medvirket som gæst på en lang række udgivelser og tidligere slået sine folder i ensembler som Booming Airplanes og The Heavy Blinkers. Med første langspiller med sin Bandwagon bevæger hun sig længere væk fra folk-udgangspunktet og ind på mere eksperimenterende grund. Over seks skæringer, herunder en indledende "Theme Song" og en finale, udfoldes et på een gang naivistisk og excentrisk lydunivers med hilsen til midttressernes gryende psykedeliske popmusik. Her føjes instrumenter som theremin, fransk horn og klarinet til en folkbaseret basis af banjo, harmonika guitarer med videre. Det er nostalgisk solskinspop med et idiosynkratisk, postmodernistisk tvist, ikke uden ligheder med Belle & Sebastian. Men det er ikke gjort med det. Efter finalen starter det hele forfra - samme sange, men denne gang i mere psykedelisk, kvasi-elektroniske udgaver, hvor man som lytter får en fornemmelse af at høre pladen forfra under påvirkning af LSD. Det er en sjov idé, omend pladens første, håndspillede del står stærkere end den tiltider frustrerende, syrede gentagelse.