Menomena
Mines

Det er tydeligt at det eksperimentelt legesyge er i højsædet hos trioen fra Portland, Oregon. Det er også tilfældet på Mines. Endnu engang har de optaget en stribe sangloops via programmet Deeler, der er programmeret af bandmedlem Brent Knopf, og puslet brikkerne sammen til de omsider var tilfredse. Alligevel lyder resultatet ikke mekanisk. Stilen er innovativ indierock bygget på et underliggende net af distinkte pop-melodier.

Selvom sangen Sleeping Beauty ender intetsigende og Oh Pretty Boy, You're Such A Big Boy burde være frasorteret, trækker numrene overordnet i en inspirerende retning. Særligt Tithe - med det introducerende kalimba, der senere tilsættes flere lag, heriblandt et hihat-båret trommespil - er et fænomenalt eksempel på, hvornår anstrengelserne lykkes. Dertil må den guitarheftige drengerøvsdrevne Taos og den blødere Queen Black Acid anbefales. Begge leder i høj grad tankerne i retning af Kings Of Leon, men uden at gå kopierende over stregen. Drengene topper ikke forgængeralbummet Friend And Foe, men leverer et fint udspil i samme liga.