Flot jazzfusion på baggrund af en dyb forståelse for traditionel sydindisk musik
Den danske superguitarist Henrik Andersen har igennem flere år været på vej fra jazzfusion mod indisk tradition. Og det er han stadig – helt utvetydigt – på Indian HeARTbeat. På det nye album demonstrerer han således en hidtil uhørt fortrolighed med den sydindiske vokalpercussion konnakol - og med den sydindiske musiktradition som sådan – men han blander den stadig med jazzfusion, for netop dét er hans spidskompetence. På Indian HeARTbeat har han så stærke kræfter med sig som Pete Locket, U. Rajesh, Mahesh Vinayakram, Bickram Ghosh, S. Shashank og Ranjit Barot. Og dén personsammensætning – kombineret med Henrik Andersens eget grundmateriale – løfter den vestligt/indiske fusionsmusik op i et luftlag, der er respektindgydende fint. Ud over Henrik Andersens egne tryllerier på diverse guitarer hæfter man sig på albummet især ved Pete Locketts forrygende tablaspil. I et nummer som f.eks. Dance of Fire aner man endog en forbindelse tilbage til Henrik Andersens første to album med jazzfusionsgruppen Music Spoken Here. Henrik Andersen har helt åbenlyst været tro over for sin egen historie og åben over for udvikling.








23-08-10 00:50 | Besvar
http://www.youtube.com/stringsofandersen
23-08-10 00:52 | Besvar
nej det er på www.myspace.com/henrikandersenkingofnothing
23-08-10 14:21 | Besvar
23-08-10 14:22 | Besvar
23-08-10 14:30 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.