Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Manu Katché
Third Round

ECM | Udkom 26. juli 2010
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fransk/afrikansk trommeslager udsender nyt album med smuk, melodisk, moderne jazz

Manu Katché er en superb trommeslager med rødder delvist i Elfenbenskysten, delvist i Frankrig. Det superbe består imidlertid ikke bare i, at han teknisk/kunstnerisk er vidtfavnende og sublim. Det superbe består også i, at han er en eminent komponist og kapelmester. Han har selv skrevet alt materialet på Third Round og formodentlig også selv sammensat det ensemble, der forløser materialet sammen med ham. Ensemblet består af saxofonisten Tore Brunborg, pianisten Jason Rebello, bassisten Pino Palladino, guitaristen Jacob Young og trompetisten Kami Lyle. Og dét er altså et virkelig godt ensemble, som kan sporten at skabe vellyd. Og vellyd, dét er, hvad Katché har skabt. Katché har tidligere spillet med folk som Peter Gabriel, Sting, Jeff Beck, Manu Chao, Youssou N'Dour og Tori Amos – og på den moderne jazzscene med folk som Al Di Meola, Jan Gabarek og Tomasz Stanko, så det er ikke en Hr-Hvem-Som-Helst, der nu udsender et nyt album. Til gengæld er det en musiker, der ikke er helt så fokuseret, som da han udsendte mesterværket Neighbourhood i 2006. Third Round er mere mainstream og ikke helt så afsøgende et album, og dog er det usædvanligt godt.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.