Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Fredag d. 30-07-2010 kl. 13:17

Surfact
Skovscenen, Danmarks Grimmeste Festival, Brabrand,
torsdag d. 29. juli 2010

Anmeldt af Rebecca Thuesen
Foto: Martin Rosenauer - www.rosenauer.dk
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
3,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Glædeligt gensyn med disharmonien

Billede: Arkivfoto

Skovscenen giver Surfact tag over hovedet på Danmarks Grimmeste Festival, men det løftes nu ganske hurtigt af den herligt dystre, velfungerende rock, de fem drenge vrider ud af instrumenterne. Postgrungens fik på gruppens andet studiealbum en mere elektronisk lyd, og det høres også på scenen i aften. Det overrasker mig, hvor godt det lykkes dem at blande stilarterne, og stadig lyde som et traditionelt rockband, der uden diskussion ved, hvordan de skal få gang i deres publikum.

Egentlig er der ikke mødt volsomt mange op, men det mærkes overhovedet ikke på Surfact, der faktisk spiller, som om de stod foran et fyldt stadium, og ikke en halvfyldt plæne på en småvåd torsdag aften. Jesper Storgaards vokal er en fryd for selv de mest blaserte øregange, og guitaristerne Claus Bach og Martin Kristoffersen har et fint overblik over deres materiale. Trommerne måtte gerne være lidt strammere efter min smag, og bassen kunne med fordel skrues lidt op, men det er små skønhedsfejl, der let glemmes eller tilgives, for helhedsbilledet er såmænd fint alligevel. Jesper bemærker, at det er et år siden, de sidst har spillet live, og at de helt havde glemt, hvordan det er at lave en koncert, men de må nu hurtigt være kommet i tanker om det, for publikumskontakten er så stram, som den kan være, og de nyder tydeligt at spille sammen; det er faktisk bare et rigtig godt show.

Der serveres materiale fra både debutalbummet og sidste års opfølger, men vi får også en ny sang, "Oxygen", der lover rigtig godt for den kommende treer. Lyden er meget den samme, som den vi kender, men det er dog tydeligt, at de er vokset med den svære opgave at være rockband i lille Danmark. Lyrisk er det et rammende nummer, og den fine, disharmoniske undertone er bibeholdt, hvilket er en lettelse, for det er netop, hvad der gør Surfact så lækkert.

Min personlige favorit i aften er "Mindscape", men jeg skal skynde mig at understrege, at der faktisk er meget få smuttere i sættet. Alt i alt er de tre kvarter i selskab med det grungerockende femkløver godt lagt ud.

 

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
En ok anmeldelse, dog en stor skam at anmelderen ikke har styr, på hvem der sagde hvad på scenen, og også hvad der blev sagt.

Desuden burde hun få styr på sangtitlerne!!!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Surfact: Feeding The Beast
TILBUD: 149,00 kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Surfact
Fredag d. 10-02-2012 kl. 21:00
Bygningen
Køb billet via GAFFA Live
Surfact + Support
Lørdag d. 11-02-2012 kl. 21:00
Sønderborghus
Køb billet via GAFFA Live
Surfact + Support
Fredag d. 17-02-2012 kl. 21:00
Forbrændingen
Køb billet via GAFFA Live
Surfact
Lørdag d. 18-02-2012 kl. 21:00
Paletten
Køb billet via GAFFA Live
Surfact
Torsdag d. 23-02-2012 kl. 20:00
Slagelse Musikhus, Badeanstalten
Køb billet via GAFFA Live
Surfact
Fredag d. 24-02-2012 kl. 21:00
Templet
Køb billet via GAFFA Live
Surfact + The Boy That Got Away
Lørdag d. 03-03-2012 kl. 21:00
Køb billet via GAFFA Live