Anmeldelse / Live / Mandag d. 09-08-2010 kl. 01:46

Roxette
Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival,
søndag d. 8. august 2010

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Per Lange

GAFFA		4 stjerner
Læserne		2,25 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Publikum stjal showet fra veloplagt Per Gessle og usikker Marie Fredriksson

Tænk sig, at man skulle komme til at opleve dette: At skulle anmelde en koncert, hvor anmelderen havde svært ved at høre, hvad der egentlig skete på scenen - simpelthen fordi publikums fællessang var så voldsom, at den nærmest overdøvede det hele.

Efter at have anmeldt flere hundrede koncerter gennem snart ti år mener jeg aldrig at have oplevet et så entusiastisk publikum som det, der tog imod de gendannede Roxette i Skanderborg søndag aften. Det virkede, som om samtlige af de titusindvis af publikummer kunne samtlige Roxette-sange udenad - med en enkelt undtagelse, som jeg vender tilbage til.

Af samme grund tør jeg næsten ikke uddele kritik til koncerten, fordi jeg ved, at jeg vil få de mange glade fans på nakken. Alligevel vover jeg pelsen: Ja, de var gode, ja, bandet spillede fint, og ja, især Per Gessle var veloplagt og velsyngende, og ja, Roxette har lavet hit på hit på hit, der stadig holder næsten uden ironisk lytterdistance her 10-20 år efter. Og man skulle da være et skarn, hvis man ikke blev påvirket af den ekstremt positive stemning i bøgeskoven, hvor det ene megahit afløste det andet. Fra up-tempo-bangerne "Dressed For Success", "Sleeping In My Car", "The Big L", "How Do You Do", "Dangerous" og "Joyride" til de kinddans-venlige ballader "Wish I Could Fly", "It Must Have Been Love" og "Fading Like A Flower". Som regel med Per Gessle på leadvokal i de hurtige sange - ofte med lidt indspark fra Marie Fredriksson - og Marie Fredriksson alene i front i sjælerne.

Alligevel var der en mislyd i begejstringen: Gennem den massive fællessang fornemmede jeg, at Marie Fredrikssons stemme ikke var på toppen, ligesom hun også virkede noget usikker på scenen. Fredriksson - hvis hjernesvulst var årsag til Roxettes lange pause i sidste årti - var noget hæs og havde visse problemer med at nå de høje toner. Det stod især klart under balladen "Silver Blue", det stort set eneste nummer, hvor publikums fællessang forstummede en kende. Sangen er da heller ikke blandt Roxettes største hits, selvom den sjovt nok lige har vundet en net-afstemning om, hvilke numre Roxettes fans helst vil have med på sætlisten på gruppens igangværende reunion-tur. Det fortalte Per Gessle fra scenen.

Men havde Fredriksson problemer, var det jo godt, at publikum kunne tage over og selv køre sejren hjem. Aftenens publikumsmæssige klimaks var ikke uventet "It Must Have Been Love" og ekstranumrene i form af balladen "Listen To Your Heart" og gennembrudshittet "The Look". Sidstnævnte sang var ligesom "Joyride" sat en kende ned i tempo i forhold til originalen og havde fået et lidt mere svampet groove, hvilket fungerede fint. Koncertens højdepunkt for mig var dog den allersidste sang, en akustisk udgave af balladen "Church Of Your Heart", hvor Roxette spillede helt nøgent, ind til benet og romantisk i bedste Paul McCartney-stil.

Per Gessle sluttede af med at sige, at bandet håbede at vende tilbage snart. Så må vi håbe, at Marie Fredriksson er i bedre form til den tid.