Diverse kunstnere
Sound of Copenhagen Volume 5
Disco:wax/Sound Of Copenhagen |
Udkom 12. august 2010 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Ujævn, men sympatisk kompilering, som ville gavne af lidt redigering
Den femte kompilering i Sound of Copehagen-serien koncentrerer sig primært om blød techno og sexet house, hvilket åbningsnummeret, Hankats Be The First, er et fint eksempel på. Et potentielt hit med lækker vokal af Gladys Knight. Man skuffes over Black Leather Machines Rock 'n' Roll Dancer, som emulerer Sympathy For The Devil uden, som Stones, at lyde farligt eller sexet, hvilket især skyldes det mekaniske groove og den platte vokal. Til gengæld lyser Dub Tractors remix af My Evil Twin op, ligesom det er rart at høre Trentemøller i det techede hjørne på hans fabelagtige remix af Mews fine sang Beach, og Kenton Slash Demon imponerer med organisk techhouse på Sun, men højdepunktet på Sound of Copenhagen Volume 5 er helt klart det fremragende sære Caribou-remix af Oh No Onos psykedeliske Eleanor Speaks. Desværre er der også en del anonyme indslag på Sound of Copenhagen Volume 5, som med en spilletid på en time og et kvarter må siges at være for lang. Pluspoint er der dog for flere lovende debutanter.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.