Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Fredag d. 13-08-2010 kl. 11:36

Surfer Blood
Sjøsiden, Øya Festivalen,
torsdag d. 12. august 2010

Anmeldt af John Fogde
Foto: Sara Baban
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Den hypede gruppe skuffede i takt med, at publikum forsvandt

Florida-bandet Surfer Blood debuterede tidligere på året med albummet "Astro Coast", der af Pitchfork blev kaldt et godt guitaralbum i stil med de bedste udgivelser fra Weezer, Built To Spill og Japandroids. Så referencerne skule være i orden, men beklageligvis lød bandet primært som en sløj version af førstnævnte band til koncerten i Oslo.

Der blev dog tilføjet lidt afrorytmer a la Vampire Weekend til sangene "Take It Easy" og "Twin Peaks", hvilket løsnede op for monotonien. Men det meste af tiden fremstod gruppen desværre som et high school-band, der havde forelsket sig i deres ældre brødres Weezer-plader.

Bandet fremstod heller ikke specielt engagerende på scenen, og korte kryptiske kommentarer blev afleveret med hvad der mest mindede om en påtaget coolness. Samtidig blev det samlede indtryk heller ikke hjulpet af, at bandet debuterede en helt ny sang, hvor frontmand John Paul Pitts sang pivfalsk flere gange.

Der var et pænt fremmøde til koncerten, men der var mandefald undervejs, og på afslutningsnummeret "Catholic Pagans" var der nærmest tale om en regulær udvandring. Så bandet, der ellers med "Swim" har flikket en ganske ørehængende sang sammen, fik altså ikke den bedste debut på den norske festival.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.