Titlen lyver: Der er masser af musik i den danske singer-songwriter

Kombinationen af drømmende kvindestemmer, akustiske guitarer, melankolske melodier og længselsfulde tekster har været populær verden over, siden Joni Mitchell brød igennem i slutningen af 60'erne. Det har både resulteret i fremragende plader, ligegyldigheder og meget derimellem. Danske Annemarie Zimakoff hører dog til i den bedre afdeling. Hun debuterede i 2008 med det fine album Ivory, der desværre druknede lidt i mængden, og følger det nu op med det mindst lige så udmærkede The Girl Without Music. Annemarie Zimakoffs stærkeste våben er helt klart hendes lyse og meget smukke ungpigestemme, der heldigvis rummer tilpas meget vemod til, at den ikke fremstår sukkersød. Hendes sangskrivning er også gedigen, både tekst- og melodimæssigt, selvom det meste vanen tro handler om hjerte og smerte, og endelig er albummet fornemt produceret, med få, men velvalgte instrumenter som klokkespil, cello, violin, obo og orgel til at understøtte stemmen og guitaren. Titlen på albummet er derfor ganske misvisende. Der er masser af musik i pigen.