Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Black Snakes
If You Can't Do The Mamba, Don't Dance!

Eget selskab | Udkom 15. august 2010
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Kedelige sange og forrygende lyrik fra norske garage rock-debutanter

Er If You Can't Do the Mamba, Don't Dance! for sjov eller bare til grin? Debuten fra norske Black Snakes er ikke sådan at blive klog på. Frontmand Snake lyder som en krydsning mellem Glenn Danzig og The Dictators' Handsome Dick Manitoba, og bandet krydrer deres bluesede rock med westernkor, twang-guitar og campet patos. Men det er sangteksterne, der står for underholdningen. "I don't understand what you're trying to say. Why won't you park in my driveway?" spørger Snack i Drive My Way. Generelt har frontmanden det svært med kærligheden, fornemmer man – "women always pass my direction, even though I use good protection" (Love vs. Darkness). Andre gange er det svært helt at hitte ud af, hvad der menes, f.eks. i It's Time: "You say my time is coming, I say your heart is running … Do you feel the distance or do you need assistance?" Forhåbentlig er komikken tilsigtet. Black Snakes' næsten surrealistiske nonsenslyrik er i hvert fald debutens trumfkort: Hverken sounden, sangskrivningen eller leveringen er noget at skrive hjem fra Norge om.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.