Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

The New Low
Fall Empire

Mighty Music / Target Distribution | Udkom 16. august 2010
Anmeldt af Keld Rud
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
4,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Odenseanske debutanter leverer lidt af en rodebutik på deres jomfruudspil

Dette debuterende band fra Odense leverer på deres første udspil en omgang ond metallisk hardcore med dødsmetaltendenser, hvor hver enkel sang er sammensat af et mylder af riff og passager med forsanger Christians skiftevis hysteriske skrig og dybe growl på toppen. The New Low bekymrer sig ikke synderligt om at belemre det enkelte nummer med omkvæd eller fængende riffpassager. Alligevel sker det, at et appetitligt riff finder vej ind i den nærmest labyrintiske konstruktion af riff. Det er desværre sjældent, at bandet forstår at holde fast i de guldkorn, de trods alt finder. Jeg har svært ved ikke at sidde tilbage med det indtryk, at sangene er stykket sammen af de riffstumper, bandet lige havde ved hånden, da de skrev den enkelte sang. Produktionen er ikke alt for god. Det hårde, overkomprimerede og mudrede lydbillede arbejder mod bandet, og gør det ikke lettere at finde hoved og hale i numrene. The New Low bør arbejde intenst på sangskrivningen og spare sammen til en bedre produktion, inden de kaster sig ud i album nummer to.

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Hvad fanden er det for en anmeldelse, useriøst....
Tjah, nu kan man jo ike høre så meget af pladen på deres Myspace, men af det man kan høre, taler vi om ekstremt generisk metalcore, men en små-slap growl under gennemsnittet. Såeh, Hr. Rud rammer nok meget godt....

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.