Odenseanske debutanter leverer lidt af en rodebutik på deres jomfruudspil

Dette debuterende band fra Odense leverer på deres første udspil en omgang ond metallisk hardcore med dødsmetaltendenser, hvor hver enkel sang er sammensat af et mylder af riff og passager med forsanger Christians skiftevis hysteriske skrig og dybe growl på toppen. The New Low bekymrer sig ikke synderligt om at belemre det enkelte nummer med omkvæd eller fængende riffpassager. Alligevel sker det, at et appetitligt riff finder vej ind i den nærmest labyrintiske konstruktion af riff. Det er desværre sjældent, at bandet forstår at holde fast i de guldkorn, de trods alt finder. Jeg har svært ved ikke at sidde tilbage med det indtryk, at sangene er stykket sammen af de riffstumper, bandet lige havde ved hånden, da de skrev den enkelte sang. Produktionen er ikke alt for god. Det hårde, overkomprimerede og mudrede lydbillede arbejder mod bandet, og gør det ikke lettere at finde hoved og hale i numrene. The New Low bør arbejde intenst på sangskrivningen og spare sammen til en bedre produktion, inden de kaster sig ud i album nummer to.