Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Kira
Look Up Ahead

Mermaid Records | Udkom 6. september 2010
Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
3,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Kuldslåede sange fra den ambitiøse sangerinde

Sangerinden Kira Skov står helst ikke stille på det samme sted for længe ad gangen. Men hun haster heller ikke videre uden tanke for retning. Og så forbliver hun tro mod den indre rockhund, som hun alle dage har dyrket. Det må gerne være råt og usødet, og beskidte sange kalder hun selv sine nye skæringer, der viser en Kira, som stadig udfordrer sig selv musikalsk.

Look Up Ahead lægger sig naturligt i forlængelse af forgængeren The Rail Train, The Meadow, The Freeway And The Shadows, der var Kiras brud med hendes mangeårige backingband The Kindred Spirits. Sammen fik de aldrig indløst deres internationale ambitioner, og Kira startede forfra med en række mere søgende rocksange.

Det nye udspil har samme flagrende tilgang til sangene, og hun er fortsat mere end opsat på at ramme den snerrende amerikanske blues. Sangene er denne gang mere fyldte og melodien er med på de snørklede stier, som Kira begiver sig ind på. Det er en prunkløs rock, der i sine bedste øjeblikke også fremstår flammende klar. Look Up Ahead veksler mellem afdæmpede sange og en mere fortættet rock. Og i de stille stunder kan Kira i længden godt blive en anelse langmodig at lytte til, men hun virker dog fokuseret.

Albummet er indspillet på Island med den velanskrevne producer John Parish, der er mest kendt for sit unikke samarbejde med PJ Harvey. Nu er og bliver Kira ingen PJ Harvey, men hun synger stærkere og mere direkte end tidligere hørt. Selvtilliden synes i top hos sangerinden, og det lader sig høre.

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Glæder mig meget til at se hvad hun har fået ud af samarbejdet med John Parish, men med han renome`og tidligere samarbejde med PJ Harvey kan det vel ikke gå helt galt. Og så håber jeg at Kira denne gang har fået overtalt pladeseskabet til at udgive på vinyl. Vi er nogle der stadigvæk sværger til det gamle og eneste holdbare format. En amledelse smider jeg når jeg har købt albummet og helst på vinyl. Viva Le Vinyl!!!
Dejlig skive.... Den skal bare høres højt!!!! Elsker Kira's stemme med den solide rock "støj" i baggrunden.... Rock n' Roll.. Girl!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Kira & The Kindred Spirit: This Is Not An Exit
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Kira: Look Up Ahead
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Kira: Memories Of Days Gone By
TILBUD: 149,00 kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Kira: Memories Of Days Gone By (Vinyl)
TILBUD: 209,00 kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Kira: The Rail Train, The Meadow, The Freeway
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop