Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Coco Moon
Coco Moon

Easy Tiger / Playground | Udkom 30. august 2010
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,80 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Stærk pop-triumf fra århusianske debutanter

Magnum 44 blev i 2007 til det mere poppede Coco Moon, og skiftet fra rock til pop har bestemt været en fornuftig beslutning for den århusianske kvintet. Deres selvbetitlede debut emmer nemlig af kvalitetsbevidst og kantet pop lige fra den flabede åbner, There's A Change, hvor forsangerinde Nana Odderskær på forførende vis leger både med egne vokale evner og lytterens ører, til det smukt kølige afslutningsnummer Still. Det er ti forbasket velskrevne popsange, der pryder Coco Moon, som ikke er bange for at trække på både skarpe guitarer, de mere udsvævende eksperimenterende udladninger samt en markant, men også legende bas som velbalanceret supplement til den stærkt feminine vokal. Coco Moon har – trods lyriske referencer til Bob Marley i Is This Love samt musikalske ditto til Madonna i You And Me, hvis basgang kækt lyder, som var den klippet lige ud af Material Girl – fundet deres eget ståsted, og det personlige udtryk kombineret med de stærke sange, bør, hvis der er nogen form for retfærdighed til, kunne føre bandet ganske langt.

Tip en ven
6 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Ok musik, men der er en tand for meget smarthed over dem (f.eks. billedet).
Jeg læste også en rosende anmeldelse ovre på Politiken.. jeg kan godt se jeg bliver nødt til at høre dem

Og nu ser jeg lige at de udkommer på Easy Tiger som er et underselskab af Tigerspring, der jo udgiver fx Choir Of Young Believers som jeg savner lidt. Grunden til jeg overhovedet ku huske navnet "Easy Tiger" tror jeg skyldes det billede jeg så på deres hjemmeside en gang i vinter med en pige iført en t-shirt med 2 brølende tigere stratetisk placeret. Jeg tror nok jeg stadig et eller andet sted drømmer lidt (meget!) om sådan en...
Det er alligevel utroligt hvor uenige de kan være...
http://www.soundvenue.com/anmeldelser/2010/07/27/coco-moon-coco-moon
Interessant. Jeg havde ellers svoret på, at lige netop Soundvenue ville være ellevilde med et band som Coco Moon.

Måske er verden ikke helt så sorthvid alligevel.
Losing my breath... Watch out Kylie!
Det er fandengaleme længe siden jeg har hørt noget så sexy. (Er hun fra Jylland??!)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.