Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Vinnie Who
Then I Met You

EMI Music | Udkom 30. august 2010
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,25 stjerner i snit (efter 12 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Sofistikeret dansk diskopop med internationalt snit

Egentlig havde Niels Bagge Hansen travlt med indierock-orkestret Son My. Her gik frontmanden heltene fra Radiohead i bedene med en ambitiøs, post-rocket og meget britisk lyd. Men i fritiden slog Hansen sig løs som funky falsetsanger, og i dag spiller det androgyne alter ego Vinnie Who hovedrollen i hans musikalske liv. Debuten Then I Met You er skamløst diskofil synthpop, tilbageskuende og fremsynet på én gang. Man fornemmer tydeligt, at Hansen ikke er en X Factor-vinder, der er draget i studiet med en samling sammenbragte sange. Vinnie Who står for gedigen kvalitetspop med kant og personlighed. De kølige synths, høje vokaler og pumpende diskorytmer er fællesnævnere på Then I Met You, men de dækker over et sammensat og varieret udtryk. De fleste har sikkert hørt hittet What You Got Is Mine, albummets med afstand mest iørefaldende sang. Men der er masser af højdepunkter her, f.eks. Accident Or Will, der åbner til lyden af galopperende congas og runder både Yello-blæsere og Michael Jackson-hvin undervejs. Eller isnende Rise With You med de tykke Laurie Anderson-synthflader og store, dramatiske strygere, eller All I Can Do, hvor Radiohead-inspirationen titter frem i en rørende lille klaverballade. Man fornemmer aldrig, at der gemmer sig en kalkuleret skabelon bag de mangefacetterede sange på Then I Met You, hvor Vinnie Who gang på gang viser modet til at prøve kræfter med de svære løsninger. Dansk pop med internationalt snit på en herligt helstøbt debut.

Tip en ven
7 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jeg er temmelig sikker på, at bandet hed Son My, men det er nu også ligemeget..
Det er mega fedt
Du har helt ret, Oliver - tanketorsk fra min side. Godt, du fangede den!
Har lige hørt denne, under middel synes jeg. Han er yderst original, det skal han have - men synes kun der er få sange der brænder igennem når det ikke er live..

"Accident or Will" er klart det fedeste udover de 2 hits han allerede har haft.
Han har sgu skills! Én af de fedeste plader, jeg nogensinde har hørt! Alle numrene er helt igennem fantastiske!
Live er han fandme skøn - det er virkelig en oplevelse.
Then I Met You er overraskende og original i sin helhed. Det tog en del gennemlytninger, men for mig var det her den bedste danske plade fra 2010. Det er gennemført pop af aller bedste skuffe. 'Accident or Will', 'Remedy', 'Rise with You' og titelnummeret er simpelthen små genialiteter i mit hoved og har været i heavy rotation på min iPod. Et frisk pust på en dansk pop scene, der føles fastfrosset!
Jeg elsker det her album! Han er jo helt igennem original. Man ved hvornår, man hører Vinnie who, og så rykker sangene bare vildt meget! Jeg skulle lige hører sangene, men efter det, var det dem, som blev spillet mest på min Ipod.
Et af de bedste albums i 2010/11 :)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.