!!!
Strange Weather, Isn't It?
Warp Records / VME |
Udkom 23. august 2010 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Hårdtprøvet band fester videre med mere pop og mindre vildskab
!!! har været igennem en del med hele to trommeslagere, der tragisk døde alt for unge, og tre af de oprindelige medlemmer, der forlod bandet for at fokusere på gruppen Free Blood. Måske er det derfor, at bandets tredje album i det store og hele lyder en smule mere afdæmpet og kontrolleret - med undtagelse dog af albumlukkeren The Hammer, som samtidig er pladens absolut bedste nummer. Strange Weather, Isn't It er produceret fedt, og alle numre er velspillede, men hvor noget af den anarkistiske løssluppenhed er forsvundet, er det nu tydeligere at se, at !!! nok burde have fokuseret mere på at skrive mindeværdige sange, nu hvor der er skruet en anelse ned for vildskaben. Dette ses tydeligst på AM/FM, som efterlader én med et indtryk af at have været til fest med en angstneurotiker. De funky grooves er alt for kontrollerede, og der synes ikke at have været overskud til at koncentrere sig om sangskrivingen. En halvgod !!!-plade er dog stadig underholdende at høre på, og numre som The Most Certain Sure og Jamie, My Intentions Are Bass lyser bestemt også op.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.