The DeSoto Caucus feat. Howe Gelb, Agnes Obel og Mark Lanegan: VoxHall, Århus

The DeSoto Caucus feat. Howe Gelb, Agnes Obel og Mark Lanegan, VoxHall, Århus

The DeSoto Caucus feat. Howe Gelb, Agnes Obel og Mark Lanegan: VoxHall, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Blandt sidste års højdepunkter i Århus Festuge var Århus-gruppen The DeSoto Caucus' koncerter under overskriften The Medium-Rare Sessions med diverse solister såsom Josh Rouse, Isobel Campbell og ikke mindst C.V. Jørgensen.

I år gentager The DeSoto Caucus succesen med to koncerter. Den første fandt sted tirsdag aften med danske Agnes Obel og amerikanske Mark Lanegan som sangere, der havde samlet et næsten fyldt VoxHall.

Inden de to solister fik vi dog et par livenumre med amerikanske Howe Gelb, der normalt spiller med The DeSoto Caucus-musikerne i Giant Sand. Parterne kendte derfor hinanden godt, og dermed var der dømt en velspillet gang ørkenrock med Gelbs knastørre vokal og mindst lige så tørre kommentarer mellem sangene.

Agnes Obel ****

Herpå satte Agnes Obel sig bag det opstillede flygel og lagde ud med et stemningsfuldt instrumentalnummer, hvor gæstetrompetisten Jakob Buchanan brillerede med smukt spil. Næste sang var "Philharmonics", titelnummeret fra Agnes Obels kommende debutalbum, der er på gaden 4. oktober. Agnes Obel bor i Berlin og er herhjemme endnu temmelig ukendt, men spillede dog på årets Spot Festival. Hun er i besiddelse af en smuk, lys og drømmende stemme, skriver glimrende, afdæmpede sange og er en fortrinlig pianist med hang til de lidt skæve, dramatiske akkorder, ikke ulig eksempelvis Tori Amos. Korsangerinden Marianne Lewandowski leverede flot kor tæt op ad leadvokalen, Anders Pedersen var fortrinlig på især længselsfuld lap-steel-guitar, og imponerende var det, at parterne kun havde øvet sammen i et par dage. 

Publikum klappede tilfredse, men efter et par sange syntes koncentrationen i salen at svigte lidt, og snakken i krogene steg efterhånden til irriterende højder. Synd og skam for Agnes Obel, som i den grad fortjener ørenlyd. Ikke mindst hendes sang "Riverside" er flot, men også hendes fortolkning af John Cales "Close Watch" gik rent hjem. Måske var der undervejs en tendens til en smule monotoni i de meget afdæmpede, ofte trommeløse sange, men også kun en smule. Agnes Obel er et stort talent, som forhåbentlig snart vender tilbage til disse breddegrader.

Mark Lanegan *****

Efter en lille time var der et kvarters pause, hvorefter Howe Gelb vendte tilbage og underholdt med yderligere et par numre og diverse anekdoter om hans og Mark Lanegans venskab. Omsider kom så Mark Lanegan på scenen, og stemningen ændrede sig straks. Ethvert tilløb til småsnak forsvandt, og en del af lyset forsvandt fra scenen, så Lanegan stod i næsten mørke midt på scenen. Med den ene hånd solidt på mikrofonen og den anden lige så fast på mikrofonstativet satte han i gang med "When Your Number Isn't Up", en af hans mange sange om at have det mindre godt og føle sig helt ene og forladt.

Lanegans karakteristiske, dybe og hæse stemme stod klart i lydbilledet, så man næsten blev helt tør i halsen, og The DeSoto Caucus var fremragende som orkester med nuancerigt spil fra ikke mindst de to guitarister Anders Pedersen og Nikolaj Heyman og fra trompetist Jakob Buchanan, men alle gjorde et fortrinligt arbejde. Vi skal derfor også huske at nævne bassist Thøger Tetens Lund, trommeslager og percussionist Peter Dombernowsky og keyboardspiller og organist Palle Hjorth. Ufatteligt, at de kun har øvet i to dage. Lund og Dombernowsky spiller dog allerede fast med Lanegan i dennes duoprojekt med Isobel Campbell.

Mark Lanegan har nemlig i de senere år især gjort sig i samarbejdsprojekter med Isobel Campbell, Queens Of The Stone Age og Greg Dulli, sidstnævnte under navnet Gutter Twins, men denne aften var det - ikke overraskende - hans soloplader, der udgjorde sætlisten, selvom det nyeste er seks år gammelt. Og da Lanegan er en lige så god sangskriver som sanger, blev hans koncert en sand fornøjelse, uanset om der var tale om de mere afdæmpede sange som "When Your Number Isn't Up", "One Way Street" og "One Hundred Days" eller en garagerocket, støjende energiudladning som "Hit The City". Det blev også til et par coversange i form af Brook Bentons "I'll Take Care Of You" og Captain Beefhearts "Clear Spot", som Lanegan da også tidligere har indspillet. Alt samme leveret af en indædt, intens og helt stillestående Lanegan.

Publikum klappede begejstret, og Mark Lanegan mumlede et par enkelte "tak" mellem sangene og kom også med en tak til Agnes Obel. Koncertgængere, der stod tættere på scenen end jeg, kunne desuden oplyse, at der til tider var optræk til antydningen af et smil på Lanegans læber. Det var der i høj grad også i salen, og da Lanegan & Co. sagde farvel efter en god time, blev det til voldsomme klapsalver og to stærke ekstranumre, Lanegans egen, rygradsrislende "Fix" og countryklassikeren "Wayfaring Stranger" i duet med Howe Gelb. Mark Lanegan er stadig god at have det skidt med, og man må håbe, han fortsætter samarbejdet med The DeSoto Caucus, hvis eminente musikalitet igen imponerede. Heldigvis vender de tilbage på VoxHall allerede torsdag den 2. september, hvor de spiller med Scout Niblett og John Doe. Vi ses!

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA